Jeg træder ind ad døren. Der breder sig en fad røg hen over gulvet fra røgmaskinen. Jeg stønner udmattet.
Det var lige før jeg havde misset bussen: Jeg havde måttet løbe for at nå den. Det var ham den sure buschauffør med rynker i hele panden, der aldrig venter på folk som løber i et forsøg på at nå bussen, der havde kørt den i dag. Jeg var trådt ind, og han havde givet mig et sigende blik og vrisset ad mig for at være en uopdragen unge der ikke kan finde ud af at passe tiden.
Vilhelm kommer gående hen mod mig med sit sædvanlige skæve smil. Jeg kan mærke at jeg bliver usikker. Begynder anspændt at rette på mit tøj. Jeg når aldrig det jeg skal.
”Dit hår er fedtet Tora!” Han trækker på skuldrende med ubehag og ser misbilligende på mig.
Det rammer. Jeg var blevet trukket med i indkøbscenteret i det sekund jeg var trådt ind ad døren, hjemvendt fra skole. Jeg havde glædet mig til den her fest i flere måneder. Det var årets begivenhed. Og så trækker min pylrede mor mig med for at handle. Intet bad.
Linnea kommer trippende hen mod os med en drink i hånden. Hun ler intenst, påvirket af rusen. Hendes spinkle krop omslynger sig Vilhelms, og hun lægger kinden på hans skulder. Hendes, af natur, hvide hår pryder hans perfektsiddende T-shirt, og de olivengrønne mandeløjne kigger ind i hans gyldne.
Käthe trækker os med hen til sofaerne. Hun gynger lidt til siden for at samle sit blik da hun sætter sig.
Jeg strammer mit armbånd en smule.
”Hvor stammer jeres navne fra?” forsøger Käthe. Hun er ophidset og griner uhensigtsmæssigt.
”Mit er fra en blomst.” Linnea slynger sine arme om halsen på Vilhelm der ler ufortrødent. Hun kigger på mig og fortsætter, ”nå, hvad med dig Tora?” hun smiler febrilsk.
Jeg strammer mit armbånd yderligere.
”Æh.. jeg ved ikke ..”
”Dit navn kommer da fra tordenguden, ik’?” Käthe afbryder mig.
Jeg spænder mit armbånd ind i sidste hul.
”Kan det ikke være lige meget? Hvorfor al den snak om navne!” Jeg rejser mig op og bevæger mig mod udgangen. Jeg ænser deres blikke mod mig, men er ligeglad.
Jeg spænder armbåndet ud for at få blod til armen. Vreden dulmer i mit bryst.