Det var Potten og Panden. De skulle ud på store eventyr endnu engang! De havde haft deres oppe og nedture. De havde endda været ved at miste hinanden engang! Det var meget tæt på. Men nu har de snakket det igennem, og har fundet ud af, at de vil være der for hinanden, resten af livet, så. Så meget som de nu kan! ”Hah”, tænkte Panden! Det er jo super skønt, jeg føler mig så meget stærkere i mine handlinger nu! YES!
Panden var hård. Han var meget stærk. Han kunne finde ud af, at holde en facade, som ikke særlig mange mennesker kunne gennemskue. Dette gav ham udholdenhed, men potten kunne nu se igennem ham, hvilket også styrkede ham på en helt anden måde.
Potten bar på en utrolig skønhed. Når hun lod sit eget lys stråle, gav hun ubevidst andre lov til at lade deres egen skønhed stråle. Hun bar af ren natur en ren skønhed. Ikke nok med det, var hun sgu også miljøvenlig! Men indeni kunne hun være meget skrøbelig, og dette vidste panden. Derfor var pot og panden så gode for hinanden!
Nå, men nu skulle de jo ud på store eventyr sammen, for potten manglede lidt action syntes han! Potten foreslog, at de tog en tur i svømmehallen, for det var for koldt at bade i havet! Panden så underligt på Potten, for det synes han nu ikke, at der var meget action i! Men Potten sagde så:" Panden, gør det! Med mig vil du aldrig kede dig, og hvis du keder dig, er det fordi du hviler i dig selv!" Panden holdte jo meget af Potten, så han sagde ja. Men hvad nu hvis? HVAD NU HVIS DE VILLE MISTE HINANDEN? IGEN?...
Nårh nej, det ville ikke ske, for nu havde de jo været igennem ild og vand sammen, hvor Panden klarede ilden alt i mens Potten tog sig af vandet!
På deres store eventyr tog de hinanden i hånden under vandet, og mærkede det kølige vand forme sig efter deres krop. Vandet der langsomt lod dem glide sammen igennem livets små udfordringer. Det glinsende smukke, dryppende vand. De små vanddråber på deres kroppe. Da de tog hjem, tog de hinanden i hånden, så hinanden i øjnene, og vidste at det altid ville være Pot og Pande. Potten: ”Os to”. Panden: ”Altid”.