skoven omsluttet hende hun løb men følte hun løb ud i intetheden, hun så sig skrækslagen tilbage hun hørte ham tydeligt han var omkring hende han var ved hende han var tæt på hende? men se ham kunne hun ikke regnen slog hende hårdt i ansigtet hun snublet kom forfærtet på benene igen til hendes rædsel kunne hun høre ham arigt råbe på hende.
Jeg for dig til sidst det ved du ingen offre slipper fra mig, hun kvalte et skrig og stormet uhæmmet igennem skoven som efterhånden var mørk omkring hende,
Regnen tog til hendes blik var sløret af tåre hendes angst var ubeskrivelig for han mig er jeg død forvildet tanker susede igennem hendes hovede, tanker hun dårlig kunne holde styr på da hendes angst var ubeskrivelig hun forsatte sit løb ind i den tætte grandskov her kunne hun vel gemme sig.
Hun fandt ind under to store tætte grandtræer og krøb sammen, hun græd hæmningsløs nu men hun måtte kæmpe med sig selv så det ikke kunne høres, hun rystede af angst hendes ben sitrede efter det vilde løb igennem skoven og hendes angst steg da hun til sin rædsel kunne se han var tæt på hendes gemme sted.
Hun kunne svagt se den blinkene kniv i hans hånd hun krøb længer sammen hun ønskde hun kunne forsvinde ind i et hult træ eller blot en skjult hule, hun rystede over hele kroppen.
Hun kunne høre hans åndedræt nu så tæt var han på hendes gemme sted selv gennem regnen og den kolde blæst kunne hun høre det.
Hendes gennem trængene skrig kom over hende da han i et split sekund bukkede sig og fik øje på hende han prøvede at fange hende men hun kravlede lyn hurtig væk fra stedet, hun løb alt hvad hun kunne
han var efter hende han indhentet hende han fik hende smidt på jorden.
Hun skreg hjerteskærende nu og kæmpet vildt med ham han snerrede af hende og prøvede at stikke kniven i hende hun var så bange nu at hun i slagsmålet nærmest så sit liv glide forbi.
Pludselig blev han revet væk fra hende alt gik så stærkt hun var forviret bange alt blev mørkt for hende
hun kom til sig selv, lå hun i en seng og en mand kikket på hende men i sin angst skreg hun ? men stemmen sagde du slap med livet i behold.