Ankommer til gerningsstedet. Endnu en flok røvhuller der tror de er hævet over loven. Jeg er ikke betjent, jeg er ikke civil. Jeg er tilkaldes når helvede bryder løs. De kalder mig udrydderen, Jeg er politikonsulent . Den eneste civile med ret til at dræbe. Mit CV for dette job, født med evnen til at effektivere mit fokusfelt ved ekstreme situationer. Min entré er altid stilfuld mørk med min skudsikre trenchcoat som svajer når jeg går. En gruppe bevæbnede mænd har indtaget banken for et par timer siden og skudt efter politiet med jævne mellemrum. Roligt, fattet og tjekket går jeg hen foran banken med en 5 meters penge imellem mig og dørene. Jeg råber at de skal overgive sig ellers kommer jeg ind. Skud taler, jeg rører mig ikke ud af stedet. Kuglerne rammer frakken. Nervøsitet spirrer. Jeg vurderer situationen i et splitsekund og finder den bedste løsning til indtrængen, et vindue i gyden. Jeg griber bag ryggen under min frakke, mine to trofaste drenge, afsikrer dem, så løber jeg op ad kasserne der står op ad modsatte facade i gyden, så sætter jeg af fra muren og svæver over med ryggen nedad og igennem vinduet hvorpå jeg vender en halv omgang i luften og øjeblikkeligt spejder alle skurkenes positioner, når endda lige at skyde to lige midt i panden inden jeg lander på hug med drengene rørende gulvet med mundingerne. Jeg rejser mig langsomt op med armene ned langs siden. Der er stille et øjeblik. Så råber deres torsk af en leder at de skal slå mig ihjel. 7 mand skyder løs efter mig. Jeg løber imod dem, hæver mine drenge og inden de når at se sig om er alle 7 nede. Jeg putter drengene går imod lederen der står med et gidsel. Jeg provokerer ham, presser ham til at ændre pistolens retning fra gidslets tinding til mit hoved. Da jeg står ansigt til ansigt med ham, sætter han pistolen for min pande og smider gidslet væk. Han er utrolig nervøs og jeg er fuldt fokuseret. Han skyder jeg undviger og med en hånd slår jeg hans strubehoved ind og han synker sammen. Jeg samler gidslet op og siger hun er i sikkerhed nu. Jeg går ud, politiet overtager, jeg forlader stedet. Kort efter kommer et nyt opkald, en ny trussel, en ny opgave, jeg er midlet der helliger målet, en skurk med samvittighed, på statens lønningsliste.