Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

"Sikke noget," siger de alle sammen. Andre nikker bekræftende. "Ja, du har ret." Jeg står bare og ser skiftevis på dem og på det, der ligger på jorden foran os. Så vender jeg ryggen til og ryster på hovedet. Hvad specielt er der ved det?
"En dreng er blevet skudt ned på åben gade i XX-by. Han kom åbenbart ubelejligt, da der udbrød skudveksling mellem rockerne. Dette er 25. gang, det sker." Jeg stirrer på skærmen med fjernbetjeningen i hånden, øjnene er som limet fast. Igen?, tænker jeg og ser mod vinduet, der er mørkt udenfor og byens lys glimter svagt gennem den regnvåde rude. Stakkels mennesker.., tænker jeg og rejser mig. Hvorfor sker der egentlig også så meget lort? Hvorfor kan de ikke bare have en slåskamp med de bare næver i stedet for? Jeg stiller mig ved vinduet og ser ned, der er en gruppe indvandrere og derovre står der vist nogle rockere.. Jeg peger på dem mens jeg tænker fortællende til mig selv og følger indvandrerne med øjnene. De er på vej mod rockerne og jeg tænker selvfølgelig. Så baldrer skuddene, ruden rammes og går i stykker og jeg vælter bagover med noget klistret dryppende ned fra kinden til skulderen, det kommer oppe fra, og min hånd søger forsigtigt op til panden..

"Melder at personen er død ved ankomst." En politimand undersøger liget af en ung pige og ryster på hovedet, ked af at hendes forældre har mistet en datter, og dækker hende til igen. Så mumler han mens han går mod døren.

"Sikke noget."

Skriv kommentar

Besvarelsen Sikke noget er publiceret 23/10-2009 20:42 af Kischii Hikikomori (Talan) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 23/10-2009 20:42
Besvarelsen er på 258 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.