MacGuffin

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i en ting eller et plotelement som har betydning for personen/personerne i historien. Som forfatter skal du ikke afsløre det præcise indhold, som fx kunne være indholdet i en kuffert eller en speciel æske. Denne ting eller element har kun til formål at binde historien sammen, men må samtidig gerne gøre læseren nysgerrig efter at vide mere. I mange tilfælde er elementet udefineret og helt åbent for fortolkning for læseren - det kan så at sige være alt muligt, brug fantasien. Det skal dog være en fysisk ting, og hverken en følelse eller oplevelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Begrebet MacGuffin stammer helt tilbage fra Hitchcocks tid, og er blevet benyttet i et utal af spillefilm gennem tiderne, specielt spændingsfilm og gysere.

Tidligt en morgen havde hun sneget sig ind på sin mors værelse. Hendes blik havde flakket rundt. Hun listede sig hen til det lille bord ved sengen og greb den i sin hånd. Hendes hjerte havde banket af sted. Banket så hårdt, at det havde gjort ondt. Bagefter havde hun skyndt sig ud af værelset og ud af huset. Hun havde sat sig på terrassen og knuget den ind til sig. Hun havde været lykkelig for et øjeblik, men et nagende prik af skyldfølelse havde drevet hende videre. Ned i den bagerste del af haven, hvor man året forinden havde plantet et lille paradisæbletræ. Hun havde sat sig på knæ ved træet og gravet et hul med fingrene. Hun havde lagt den ned i hullet og dækket det til igen.

Hun kigger ned på paradisæbletræet, der har vokset sig stort og for tiden står med et flor af blomster. Små, hvide blomster. Træet får hende til at mindes den morgen, hvor hun sneg sig ind på morens værelse. Hun sidder på terrassen i den tidlige forårssol, ligesom hun gjorde den morgen. Alt andet synes forandret af den passerede tid. Ældet og forandret. Fliserne er revnede, og malingen på havestolene er krakeleret. Hendes mor venter ikke på den anden side af havedørene, og hun er ikke selv den lille pige, der begravede sin hemmelighed bagerst i haven. Ikke længere.

Hendes mor havde læst højt for hende af en slags eventyr. En historie om en konge og en dronning forklædt som sin tjenerinde. Bagefter havde moren spurgt, om hun havde taget noget fra hendes værelse. Hendes kinder havde blusset rødt, men hun havde benægtet det. Hendes mor havde sagt, at hun ville stole på hende. Men nogle dage efter havde moren spurgt hende igen, og ligesom sidst havde hun benægtet det. Hun havde følt endnu et prik af skyld, da hun løj for sin mor, og samme aften var hun gået ned til paradisæbletræet igen. Man havde ikke kunne se, hvor hullet havde været. Hendes hemmelighed havde været skjult, men i hendes tanker stod den mere klart end nogensinde.

Huset er forfaldent og har brug for en gennemgribende renovering. Haven er groet til, og overalt vokser græsset vildt. I lang tid havde hendes mor ladet stå til og nægtet at hyre hjælp. Men det hele er hendes nu. Det forfaldne hus, den forsømte have, det blomstrende paradisæbletræ og en lille piges hemmelighed.

Skriv kommentar

Besvarelsen Et arvestykke er publiceret 12/11-2009 11:18 af Lambert under skriveøvelsen MacGuffin.
Version 1 - 12/11-2009 11:18
Besvarelsen er på 400 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Sirena
Meget fin beskrivelse af den lille piges 'tyveri' i begyndelsen. Man føler tydeligt, hvordan hun må have haft det.

I det hele taget en smuk barndomserindring, der flot kædes sammen med kvindens nutid.

Jeg kan rigtig godt lide afslutningen '...og en lille piges hemmelighed'.

/Sirena
11 år siden
11 år siden
#2 Andrea Martinsen
Hej Lambert, jeg synes, skriveøvelsen er fint opfyldt med den lille hemmelighed. Det kan være en ganske ligegyldig ting - men den binder historien sammen.
Jeg kan også godt lide din "løsning" med at arbejde med to forskellige tidsplaner.
Til gengæld synes jeg, at det virker tungt, at lade så lange afsnit stå i førdatid. For mange gang "havde". Efter min opfattelse er det "normal" fortælleteknik, at starte med førdatid for at orientere læseren om forgangenhedsmomentet, og så fortsætte i datid. Ellers godt sprog.
11 år siden