De tre små grise løb alt hvad de kunne over sneen. Ulven var lige bag ved dem. De kunne føle hans varme ånde i nakken. De skreg og skreg mens de løb. Foran, kunne de pludseligt se deres hus. Røg steg op af skorstenen, der var et stearinlys i vinduet.
Hvis bare de kunne nå det! De pressede deres korte ben alt hvad de kunne og nået lige ind gennem den åbne dør. Praktisk gris smækkede den i lige i fjæset på ulven. Han knaldede alle låsene i. Nu var de i sikkerhed. Nu kunne de holde Juleaften, her i den varme og hyggelige stue. Først skulle de spise, senere ville de åbne gaverne. Det ville blive en rigtig jul, ligesom på postkortene, med sne udenfor og hyggevarme inde. De var begyndt at sætte mad på bordet, da de hørte ulven komme ned gennem skorstenen.
”Hvad skal vi gøre?” råbte de to grise.
”Skynd jer og hjælpe mig at sætte den store jern gryde ind i ildstedet,” sagde praktisk gris. Hurtigt fik de baksede den store gryde ind i ildstedet. Praktisk gris fylde den med vand, og lagde et tykt lag brænde rundt om den. Ulven var næsten nået helt ned. Så lød der et ”plop”, og Praktisk gris smækkede låget på gryden, og lagde en stor sten ovenpå.
”Nu kommer han ikke ud!” sagde praktisk gris, og tændte ild i brændet. ”Om lidt er vi af med den ulv en gang for alle. Basta.”
De tre grise dansede rundt i stuen og sang: ”Ulven er død, ulven er død.” Til sidst satte de sig ved bordet og spiste deres Jule mad.
”Nu må ulven da snart være kogt,” sagde en af grisene lidt senere. Praktisk gris var enig. De fjernede stenen og tog låget af gryden.
Det boblede stadig i vandet, men så kom det en indpakkede gave til syne op gennem suppen. Snart kom der flere, og til sidst en nissehue og en sort støvle.
De tre små grise kiggede fortvivlede på hinanden. Praktisk gris hørte noget udenfor og kiggede ud af vinduet. Udenfor stor der 9 rensdyr foran en kane. Den forreste havde en selvlysende rødt tud.

God Jul!