Jeg ser ud af vinduet på bilen. Sukker og læner mig godt tilbage i sædet. Endnu en tur nedover via motorvejen, ned til min fætter, onkel, tante og kusiner på besøg i Odder. Hvilken glæde. Tiden flyver af sted, bemærker jeg igen, for ca. 100. gang siden vi forlod lyskrydset på frederikshavnsvej, hvor man svinger til venstre ved det første og ender nede på motorvejen. Min bror er godt og grundigt fordybet i enten sin iPod eller sin PSP og ænser ikke engang at vi andre taler til ham, før jeg river høretelefonerne ud af hans ører og puffer til ham, så han sender mig et grumt blik. Min papmor, der sidder foran, sender en af sine giftgasser i min retning, bagud, og snakker til brormand, der straks efter at have svaret i en stavelse med et ord fordyber sig i teknologien igen. Jeg himler skjult med øjnene og lægger hånden over næsen, ikke nikke nej om jeg vil dø af en prut, mens jeg ser ud af vinduet igen. Tidligere, før vi kom ud af Hjørring, sad jeg og forsøgte at læse i en bog, der fascinerer mig dybt, men hvad nytte gør det? Jeg bliver alligevel dårlig og ender med at sidde og smålytte til forældrene, der enten taler eller lytter til radioen, der kører på P4 nonstop. Ender den ved et tilfælde på radio Hirtshals eller ANR, varer det ikke længe før den er på P4 igen. Selvom jeg nogen gange godt har gjort min krop opmærksom på at jeg sidder i en bil, der drøner ad motorvejen mod syd og Aalborg med maks. 130, men nogen gange lige lidt over ifølge spe(e)dometeret, brokker den alligevel sig til sidst og får mig til at glo ud af vinduet. Turen er arrangeret, da selvsagte familie ikke har tid til at køre opover som de plejer og erhverve julegaver og dagene før har det været således:
24: Hjemme
25: Hos bedsteforældrene
26: Hos mor, morfar og storesøster med kæreste-vedhæng
27: I dag..
Hvor ville jeg ønske tiden gik langsommere... SUK!