Der sidder en mand i en hus, han hedder Claus, og han er på vej til hospitalet. Ugens sidste aftensvagt på røntgenafdelingen.
”Træd nu på speederen,” mumler han for sig selv. Typisk at regnen forsinker bussen, når nu han er sent på den. Claus kigger ud af vinduet.
Bussen stopper og ind kommer en lille dame - hun ser kinesisk ud. Hun følges med en yngre mand. Bussen er ellers som så ofte før tom på dette tidspunkt, men alligevel sætter de sig på sæderne to rækker foran ham. Claus kan høre deres samtale som en irriterende summen, han ikke kan abstrahere fra - som en dryppende vandhane eller et tikkende ur.
Han kigger sig omkring, han overvejer, om han skal finde et andet sæde. Han skal lige til at rejse sig, da kineserdamen trykker på stopknappen og rejser sig. Bussen stopper ved stoppestedet, og hun stiger ud. Til Claus’s store irritation stiger nu en yngre dame med 4 små børn op i bussen. Børnene løber gennem bussen og hopper op på bagsædet. Kvinden skynder sig efter, mens hun forgæves forsøger at få tysset børnene ned.
Claus overvejer, om han bør stå af næste gang og gå det sidste stykke, han har brug for ro inden arbejde. Han kigger ud på regnen, som nu siler ned, og sukker. Han finder sin ipod frem fra tasken i håb om, at Frank Sinatra kan overdøve larmen fra bussens bagsæde.
”Nu står verdenen ikke længere,” udbryder Claus, da bussen bremser hårdt op. Chaufføren må have overset stoppestedet. Ombord stiger 4 glade mænd klædt i Elvis-kostumer. Claus slukker sin Ipod igen, Frank og Elvis går ikke godt i spænd. Han kigger forundret på mændene, som har sat sig syngende midt i bussen. Han rykker op foran i bussen i håb om bare en smule stilhed.
Claus læner sig tilbage i sædet og fornemmer, at bussen slingrer lidt på den våde vej. Han læner sig frem for at se, om chaufføren har kontrol over bussen, og opdager at chaufføren hænger hen over sit rat. I samme øjeblik lyses den forrest del af bussen op af lygterne fra en modkørende bil, og Claus bliver sendt tilbage i sædet, da bus og lastbil kolliderer frontalt. Han ser forruden komme tættere på i en foruroligende fart.
Der sidder en mand i en hus, han hedder Claus, og han er på vej til hospitalet.