Generationsdialog

Opgavebeskrivelse

Skriv en kortprosatekst holdt i replikform, hvor to fra hver deres generation falder i snak i et offentligt transportmiddel. Skriv dialogen/replikskiftet uden at nævne hvem der er hvem, men lad i stedet læseren selv regne det ud.

”Hej! Er der plads ved siden af dig?”

Den gamle herre rykkede tættere på bussens vindue og nikkede.

”Mange tak skal du have!”

”Sig mig en gang rejser du helt alene unge mand” spurgte den gamle lettere bekymret.

”Mhm det gør jeg hver anden fredag når jeg skal hjem til far”

”Det må jeg nok sige, I unge mennesker er ikke bange af jer” sagde den gamle imens han let rystede på hovedet.

”Hvad hedder du så?”

”Hvabehar? Mit navn er Hermand Nilsen”

Den gamle udfoldede en avis og gemte ansigtet.

”Er du så meget gammel, lige som min farfar? Han bruger også tykke briller ligesom dig”

”Sig mig en gang tror du det her er en børnehave og at jeg er en af dine hippiepædagoger der gider lytte til dit sludder?!”

”Næe men derfor kan man godt tale pænt, det siger min far selv” sagde drengen og lagde hænderne overkors og skød underlæben ud.

En kort stund var der helt stille i bussen, kun dækkenes skraben mod asfalten hørtes.

”Jeg er 5 ½ og så går man altså ikke i børnehave. Jeg går i 0.b bare så du ved det” sagde drengen stolt og løftede hagen.

”Nå, men det er mange år siden jeg gik i skole og jeg er sikkert ældre end din farfar, så skal vi ikke blot lade det ligge ved det? Jeg vil gerne læse avisen inden mit stoppested” brummede den gamle.

”Joh, det kunne du bare have sagt” drengen pakkede nu en slikkepind frem og hev og sled for at få papiret af, men det lykkedes ikke. Den gamle skulede frem fra sin avis og fnyste.

”Kom, så lad mig da hjælpe dig”

Drengen smilede ”Mange tak skal du have” sagde han glad og proppede straks slippepinden i munden.
I samme nu stoppede bussen og den gamle herre skulle af. Han prøvede at rette sig op, men noget i hans ryg ville ikke rigtig med ”Årh pokker tage den gamle rygrad” snerrede han.

”Skal jeg skubbe dig?” spurgte drengen. Ingen andre i bussen syntes at røre på sig og dørene ville snart lukke i igen.

”Øhm… Så pyt da”. Drengen knælede på sædet og skubbede med hænderne. Den gamle var lidt tung, men drengen fik ham skubbet op til sin rollator. Han forsvandt hurtigt, men da bussen kørte igen mødtes deres blikke og drengen anede et smil i den gamles øjne.

Skriv kommentar

Besvarelsen Hjælp til selvhjælp er publiceret 30/12-2009 22:02 af N Munjas under skriveøvelsen Generationsdialog.
Version 1 - 30/12-2009 22:02
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Lambert
Sikke megen selvtillid den lille, femårige dreng dog har! Tænk at han tør tale en vildfremmed, voksen mand imod – det ville jeg aldrig have turde gøre, dengang jeg selv var på hans alder… ;)

Men en meget sød, lille historie, hvor replikkerne giver et klart billede af de to hovedpersoner. En mere omhyggelig kommatering ville dog have givet læseren en bedre fornemmelse af personernes talesprog (med dets pauser og rytme).
14 år siden
14 år siden
#2 Pia Hansen
Det var da vist meningen, at læseren skulle gætte hvem der var hvem?
Men historien er nu rigtig sød :-)

Pia
14 år siden
14 år siden
#3 N Munjas
*Til Pia: Gud jo det havde jeg helt overset. Beklager.
14 år siden