Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Jeg hørte den i radioen, dén sang. Den skreg min smerte ud, den smerte jeg har båret på hele mit liv. Nu ved jeg mere om hvorfor jeg er sær, udenfor, den grimme ælling, den der altid har stået og kigget ind. Kigget ind på ”de andre”, set hvad de foretog sig når de legede, gik i skole, var sammen med deres familier og venner. Men jeg ved ikke det hele endnu. Der mangler mange brikker før puslespillet er lagt færdigt, hvis det da bliver det. Jeg venter på oplysninger, der måske kan kaste lys over en hel del mere, som sandsynligvis også vil rejse endnu flere spørgsmål. Og ingen af de der ved noget kan jeg spørge.

Hvorfor? Hvorfor? HVORFOR?!

Men ingen vil tale om det. Sådan gjorde ”man” bare dengang, ”man” vidste ikke bedre er svarene, hvis jeg endelig spørger.

Mistro og mistillid har været mine følgesvende så længe jeg kan huske, de beskytter mig. Jeg kan spørge fra nu af og resten af mit liv, og det skal gå hurtigt for de der ved lidt, er måske snart væk. Uanset hvad der sker, kan jeg ikke bare kaste mine følgesvende af mig som var de kapper. De få der kender mig ved det, de holder fast i mig. De giver og giver, jeg giver det tilbage jeg formår, kunsten at give er tillært ikke medfødt. Jeg har set hvordan andre gør og efterligner dem så godt jeg kan, men er det godt nok? Godt nok til de få der holder mig fast?

Det siges øjnene er sjælens spejl. Mit spejl er i tusinde stykker. Fotos lyver ofte, især om mig. Jeg kan godt smile samtidig med jeg skjuler mit spejl.

Jeg lukker mig inde igen, flygter ind i bøgernes verden. For dér er jeg i sikkerhed, det har jeg altid været.

Skriv kommentar

Besvarelsen Sangen er publiceret 08/02-2010 12:22 af Lise Eva Kramer (Lille spejl) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 08/02-2010 12:22
Besvarelsen er på 304 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Lejsy Storm
Du har virkelig fået skrevet en øvelse, der berører mig. Samtidig har du også en masse show. Og hemmeligheden er fortsat velbevaret.
Rigtig godt beskrevet.

Med venlig hilsen
Lejsy Storm
10 år siden
10 år siden
#2 Lise Eva Kramer (Lille spejl)
Lejsy Storm...Mange tak, jeg havde ikke regnet med at få nogen respons overhovedet fordi øvelsen måske er for tung, uigennemskuelig eller snørklet.
10 år siden
10 år siden
#3 Pia Hansen
Hej

Historien her er noget kryptisk, men den rørte mig.
Jeg er ikke helt med på, om hemmeligheden er at hp. er en tilskuer til livet. Hun (eller han?) kan jo godt smile, så måske er det ikke der ved, hvordan det er fat? Jeg hælder dog mest til den anskuelse at hemmeligheden er uafdækket for læseren, fordi ingen vil tale om det.
I hvert fald er der jo helt klart en hemmelighed i den lille historie, og du beskriver meget flot, hvordan hp. har det.

Pia H
10 år siden