Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Far smilede til mig. Han snakkede kort med farfar, da jeg opdagede, at der var noget galt. Fars øjne var blanke. En tåre ville slippe væk fra ham, men han prøvede ikke at slippe den. Han lod telefonen glide ud af sin hånd, lydløst, men alligevel nok til at jeg bemærkede det. Han krammede mig. Jeg kunne mærke hans skægstubbe mod min bare hals. Han havde lige barberet sig i dag. Jeg havde hørt den summende, irriterende lyd bag badeværelsesdøren. Det stak i mig. Min dødssyge farmor var nok død. Ville ikke selv græde, det måtte far selv gøre. Hun var ikke min mor, hun var ikke min ven, hun var ikke blandt dem jeg elskede.

Far blev ved med at kramme, jeg holdt ham fast. Ville ikke se ham græde. Ville ikke se ham i øjnene. Ville ikke se ham miste sin egen mor. Det var ikke mit job den slags. Han måtte heller ikke se, at jeg ikke græd. Fremtvang nogle snøft, jeg skulle alligevel øve mig. Jeg skal være skuespiller.

Kunne mærke far prøve at rive sig løs. Han ville ikke kramme mig mere. Han ville nok snakke. Jeg lod ham skubbe mig væk. Kiggede ned i gulvet, mens jeg hørte nogle underlige lyde, de kom nok fra mig selv. Gulvet skinnede blankt, reflekterede solens lys. Det fik mig til at fastholde mine øjne.

”Farmor er desværre gået bort, hun var jo syg og…” sagde far. Kunne mærke at han kiggede på mig. Kom til at smile. Jeg var lettet, så var hun altså død. Endelig. Nu ville jeg slippe for at holde jul med hende. Slippe for at se hende hver uge. Det var alligevel bare en pine. Et arbejde, der bare skulle gøres. Far måtte have set mit udtryk, han vippede mit hoved op med sin pegefinger. Han så på mig. ”Er du slet ikke ked af det?”

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Inderst inde så elskede jeg hende nok. Hende den sure dame. Jeg overvejede tanken et øjeblik, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg havde aldrig elsket hende. Havde prøvet utallige gange, men det var bare ikke Guds vilje. Jeg halvrystede, halvnikkede med hovedet, men jeg græd ikke. Far så på mig. Jeg så på ham. Han var ikke våd rundt om øjnene, hans øjne var ikke længere blanke. Han så helt lettet ud. Far smilede til mig.

Skriv kommentar

Besvarelsen Vi havde aldrig elsket hende er publiceret 06/03-2010 22:31 af Mathiilde under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 06/03-2010 22:31
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 peterpedal
Hey Mathiilde

Damn, du skriver godt, og du er 14 år. Du har virkelig mulighederne fremfor dig :)

Det er faktisk ret effektfuldt, dét med at starte og slutte med samme sætning. Det giver en eller anden fantastisk rar fornemmelse af, at man er kommet godt i mål.

Du er virkelig god til at vise følelser og stemninger med "Show it - don't tell it", og du har en rigtig god indlevelse i hvad andre folk tænker. Jeg synes du får underbygget denne "sørgelige" situation ved at bruge de korte sætninger som du gør. Du får slået tingene bedre fast på den måde.

Teksten/historien flyder bare derud af, jeg bliver nysgerrig og spændt på hvad den skal ende med. Du holder mig fast som læser. Samtidig virker den meget hudløst ærlig, og på en måde må det være ekstra svært at skrive om, at man IKKE er ked af det når en person dør. En helt almindelig følelse, som alligevel er lidt tabubelagt, fordi man kan komme til at fremstå som kold og kynisk (hvilket man jo overhovedet ikke behøver at være - det kan netop være den afdøde der var kold og kynisk). Derfor også en ret spændende tekst på dét plan.

Mere fra dig, tak! Hvis ikke du har en forfatterprofil endnu, må du søge én straks! :)

Mvh. Peter
9 år siden
9 år siden
#2 mayahoumann
Det er faktisk er rigtig flot fortælling og meget virkelighedstro. Flot klaret af så ungt et menneske.
9 år siden
9 år siden
#3 Pia Hansen
Hej

Hvor trist at dø og så ikke være savnet.
Fint beskrevet. Den gentagne sætning har et lidt andet indhold til sidst, så det godtager jeg :-)
Måske lidt mærkeligt at faderen prøver at stoppe sin tåre. Når den i det hele taget løber er han da noget berørt.

Pia
9 år siden
9 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Er løst, i det jeg antager de to smil både ser forskellige ud, og opfattes forskelligt.

Historien: Hele historien følger twistet fint, fra "åh nej, skal jeg nu se ud som om jeg ked af det?" til lettelse, forklaret så man ikke mister sympatien for hovedpersonen.

Det sproglige:
- Ville ikke selv græde, det måtte far selv gøre. -- gentagelse af "selv"
- Det fik mig til at fastholde mine øjne. -- på hvad?
- Han snakkede kort med farfar -- der er noget her, jeg ikke helt kan få til at passe, det er jo først når samtalen er slut, man kan kalde den kort, og det her er en iagttagelse mens den er i gang

4 stjerner.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
9 år siden
9 år siden
#5 Sirena
Wauw! Sikke en flot besvarelse af skriveøvelsen.
Meget fin måde du skriver om et svært emne på.

Du får vakt min læselyst. Dit sprog flyder naturligt og godt, og du formår i dén grad at skrive om hendes tanker, så man føler man kender hende.

/Sirena
9 år siden
9 år siden
#6 Mathiilde
Tak for alle jeres dejlige kommentarer! :)

anemone42: kan godt se hvad du mener.. ;)
9 år siden
9 år siden
#7 Rammstein-Kind
Hmm, er jeg den eneste der opfatter det sådan, at faren rent faktisk heller ikke er ked af at farmor er død, men bare græder krokodilletårer for hovedpersonens skyld, ligesom hun gør det for hans skyld?

Nåh, men under alle omstændigheder synes jeg rigtig godt om din historie, og jeg kan godt lide den måde du gør historien så intens på, med de korte sætninger. (:

- Emilie
9 år siden
9 år siden
#8 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Mathiilde, fin situationsbeskrivelse og gengivelsen af barnets tanker. Det har så tydeligt nok været en sur og vranten farmor, så det ikke føles som et tab. Den er lidt herligt med slutningen, hvor faren er lettet, han har nok gået og troet, at nu skulle han også til at trøste et trist barn. Så du får lige let og elegant sluttet med samme sætning, som opgaven gik ud på. VH Mons
9 år siden
9 år siden
#9 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Hej Mathiilde
Super god historie:-) Bliver helt fanget af din skrivemåde. Elsker de korte sætninger, de gør historien mere spændende.
Kan godt lide, at farmoren ikke er savnet. Det virker mere sørgeligt og på en eller anden måde mere ægte.
Vil gerne høre mere fra din hånd:-)
Vh Sofie
9 år siden
9 år siden
#10 annebanana
Jeg elsker, at din tekst er hudløst ærlig - det virker så ægte, når hun indrømmer, at hun ikke er ked af det.
9 år siden
9 år siden
#11 Mathiilde
Tusind tak for alle jeres kommentarer! :)

Rammstein-Kind: Det var min idé med historien at den skulle forstås sådan. Så du har fanget det :)
9 år siden
4 år siden
#12 Silje Aleb (Paletten)
En rå, afslørende og åbenhjertig tekst. Den er god. :-)
4 år siden