Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Jeg kunne kun høre lyden af mit eget åndedræt.
Eller også blokerede jeg for alle andre lyde, i håb om at få styr på mine tanker. Her var helt mørkt og fugtigt. Jeg havde sagt til far han skulle ordne vores kælder, den var jo utæt som bare pokker, men han havde altid vigtigere ting at tage sig til.
Jeg svedte.
Mit tøj føltes drivvådt og skaftet på øksen gled længere og længere ned i min rystende hånd. Det var sjældent jeg sad med en økse i hånden, parat til at flække skallen på nogen, om nødvendigt. Men det var nødvendigt, i hvert fald at være forberedt. Og det var far. Han havde købt en til os hver. Ham, jeg, min bror og min mor. Gode og gammeldags våben, kaldte han dem.
Vi også blevet advaret i god tid. Om De Fremmede. De var blevet spottet i rummet for nogle måneder siden, og regeringen informerede os kort tid efter. Siden da havde far arbejdet på en slags hule i jorden. Der sad de allesammen nu. Uden mig.
Jeg havde insisteret på at hente min lilla bamse. Ja, nok var jeg for gammel til den slags, men jeg havde fået den af mormor. Den skulle med.
Jeg var bange nu.
Meget bange og mit hjerte hamrede derud af. Jeg kunne høre fodtrin ovenpå. Stille og bestemte. Og stemmer. Hvad de sagde vidste jeg ikke. De var lave og jeg ville nok alligevel ikke forstå dem. Jeg kan ikke huske hvad for gennem mit hovede, udover forestillinger om hvordan disse uhyrer så ud.
Var de blå, gule, grønne? Store eller små? Havde de hugtænder? Og ville de virkelig slå os allesammen ihjel? Og hvorfor? Manglede de nye steder at bo? Vand? Mad? Og hvofor os?

Så blev der stille ovenpå. I et øjeblik var jeg lettet, men så hørte jeg skrig udenfor. Min mors skrig. Og stemmer der lød i retningen af,
- "Captain, we found three of them in a hole in the ground, we have two. The third ran".

Et splitsekund senere hamrede min far på kældervinduet. Han havde blod over det hele og det satte lilla håndaftryk på ruden. Hans øjne var opspilede og orange. De plejede at være vinrøde. Og så lukkede han dem.

Jeg knugede min bamse ind til mig, trak mig grædende sammen i hjørnet og håbede på, at De Fremmede aldrig ville finde mig.

Skriv kommentar

Besvarelsen De Fremmede er publiceret 04/08-2010 00:15 af Stine Greve under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 04/08-2010 00:15
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Martin T. Svolgart (HTHS)
Flydende sprog med god rytme, ikke ret mange fejl.

Hele ideen er meget ... jordagtig, og dísse elementer er vel nødvendige for, at plottet fungerer. Man får en god overraskelse og et godt indblik, som du beskriver levende, uden det bliver for meget. Ind til farens øjne kommer på banen virker det hele lidt som en gammel b-film sci fi, hvor alle troede, at aliens bare var onde og ville slå os alle ihjel. Da du vender den om i slutningen falder det hele lidt på plads, for mennesket kan jeg sagtens tro på, ville være så ondskabsfulde - se bare på vores verden i dag, hvor mangel på forståelse og tolerance for alt, som ikke er præcis som os selv, om det så er hudfarve, dominerer. Det er dette afsnit, som virkelig giver teksten kraft og stof til eftertanke.

HTHS/Helene
9 år siden
9 år siden
#2 Lejsy Storm
Det er et rigtig godt flydende sprog.

Jeg kan helt tilslutte mig HTHS' betragtninger omkring den geniale slutning. Det er en god gyser, du har skrevet, og jeg kan godt lide dine malende beskrivelser.

Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Mvh.
Lejsy Storm
9 år siden
9 år siden
#3 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Der er ikke meget her, der fortæller mig at året er 2059.

Historien: Ikke helt sikker på hvordan jeg skal forstå, at de fremmede fra rummet taler engelsk. Er de amerikanere i virkeligheden? Er fremtiden at amerikanerne vil nakke os allesammen?

Det sproglige:
- "Vi VAR også blevet advaret ..."
- "Hvad de sagde vidste jeg ikke. De var lave ..." Forvirring: er det stemmerne eller de talende, der er lave?
- ellers ikke noget kæmpevigtigt

3 stjerner.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
9 år siden
9 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Aha! Havde ikke fanget, at hovedpersonen ikke var menneske. Nu forstår jeg lidt bedre. En dag for en helt almindelig alien.
9 år siden
9 år siden
#5 Stine Greve
Anemone42.

Hvorfor gider du overhovedet påpege at der mangler et "var"? - Nok ikke med vilje!

- "Forvirring: er det stemmerne eller de talende, der er lave?"
- Fra tekst: "Og stemmer. Hvad de sagde vidste jeg ikke. De var lave og jeg ville nok alligevel ikke forstå dem."

Hvorfor er du forvirret?
9 år siden
9 år siden
#6 Daramyth
Jeg synes du har et rigtig flot sprog, og historien fanger mig med det samme, men det gik heller ikke op for mig at det var et rumvæsen vi havde med at gøre lige ved første læsning. Har rumvæsner bamser? xD
Jeg fandt også en lillebitte stavefejl: "Og hvofor os" men den slags er jo bagateller.

FLot. Fire stjerner ^^
9 år siden
9 år siden
#7 Lau Wind
Go historie - let og ligetil - og en go twist, så man ikke ved, hvem der er fremmede :-)

Ligeglad med tegnsætning og stavefejl, dog vigtigt, at du husker, at folk kommer med konstruktiv kritik, lær af det og bliv endnu bedre, du er godt på vej.

Giv gerne en kommentar i bytte
9 år siden