Overraskelsen

Opgavebeskrivelse

Krimier er ofte bygget op omkring ledetråde (små hints/spor der lægges ud) der leder frem til en overraskelse til slut. Fx at morderen er en helt anden. I fagsprog kalder man den slags "set up". Overraskelser gør teksten uforudsigelig og holder dermed bedre læseren fast. Skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse. Det behøver dog ikke at være en krimi. Undervejs i teksten skal der lægges mindst ét spor ud, der understreger overraskelsen, når den kommer.

Sophie sad anspændt foran sit skrivebord, og stirrede tegningen af en lyserød trekant.
"Jeg kan ikke have det sådan" Tænkte hun og slog sin knyttede næve ned i bordet.
Hun havde det elendigt. Hun vidste ikke helt hvorfor, og så gjorde hun alligevel. Men hun kunne ikke have det sådan.
"Mikkel er min nu, og efter al det besvær. Hvorfor er jeg så utilfreds?"
Tankerne kørte rundt i hovedet på hende. Hun kunne mærke tårerne presse på. Det var lang tid siden hun havde grædt og når hun havde, var grunden altid Mikkel. For hun havde ikke kunne få ham. Før nu. Hun vendte sig om og kiggede ind i det store spejl der hang på bagvæggen. Hendes røde hår hang livløst og hendes hud var bleg og træt. Hun rykkede tættere på.
"Grønne øjne. Vinduerne til min sjæl. Hvad er det i skjuler for mig?"
Hun følte sig dum. Dum og fej. For var følelserne for ham indbildte? Havde hun sukket efter ham i så mange år, for at slippe for at tage stilling til andre - og kærligheden?
Hun snerrede af sit spejlbillede og gik ned til sin mor i køkkenet.
"Hvad søren fejler du, min lille regnbue?" Spurgte Sophies mor.
"Mor? Lille regnbue er ikke et sødt kælenavn"
Hun tog en appelsin og begyndte at skrælle den.
"Jeg låner fastnettelefonen, skal ringe til Mikkel, okay?"
Hendes mor nikkede.
"Selvfølgelig skat"
Sophie rejste sig og tog telefonen i hånden. Så gik hun ovenpå igen og tændte en cigaret.
Hun kunne mærke en knugende fornemmelse i maven. Hun vidste hun skulle sige noget vigtigt, men var ikke selv sikker på hvad. Hvis hun nu bare kunne finde ud af sig selv, tænkte hun. Hun tastede nummeret ind.
"Hallo"
"Hej Mikkel, hvad så?"
"Ikke så meget, skat. Er på vej ned på fodboldbanen for at drikke en pilsner med Kristian"
Ja, pilsnere får han brug for, tænkte hun og tilkendegav hun havde hørt ham, men sagde ikke rigtig noget. Hun slukkede sin cigaret og begyndte istedet at tegne kruseduller for at beskæftige sin nervøse hånd.
"Noget i vejen?" Spurgte han.
De snakkede i 10 minutter og hun sagde intet om hvordan hun havde det.
"Dammit!"
Hun faldt sammen hen over bordet og en tåre fandt vej ud af øjenkrogen
Da hun lænede sig op igen, studsede hun over de kruseduller hun havde tegnet under deres samtale. Så vendte hun sig mod spejlet igen.
"Nå, så det var de i ville fortælle mig, grønne sataner"
Hun krøllede papiret sammen og blokken sammen og kastede det i skraldespanden. Så var hun sikker på, ikke at komme til at tegne en masse hjerter med navnet Karina i, næste gang hun snakkede i telefon.

Skriv kommentar

Besvarelsen Sandheden på Blokken er publiceret 04/08-2010 05:04 af Stine Greve under skriveøvelsen Overraskelsen.
Version 1 - 04/08-2010 05:04
Besvarelsen er på 450 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Stine Greve
Jeg ved ikke hvorfor mine afsnit eller indrykninger ikke er blevet lavet ordentligt!
Kunne godt se på kladden den var gal, men jeg kunne ikke rette det - bare så jeg ikke skal høre på det er forkert - I know, skrev det ikke selv på denne måde!
9 år siden
9 år siden
#2 Martin T. Svolgart (HTHS)
Den var da sød! Du lægger nogle gode hints op, som jeg sad og prøvede at gætte udfaldet på. Selv i så kort en tekst lykkedes det mig ikke, for du hintede til kærlighedsdrama af morderisk stil.

Skriveteknisk har du nogle hyppige brølere:

"Jeg kan ikke have det sådan" Tænkte hun I denne mangler du et komma mellem sådan og ( " ) hvorefter Tænkte skal være med lille t.

"Noget i vejen?" Spurgte han. Fejlen her er, at spurgte skal være med lille. Spørgsmålstegnet gælder som sådan ikke som punktum mellem slutning af dialog og sagde/spurgte/hviskede etc.

"Nå, så det var de i ville fortælle mig, grønne sataner" her mangler du et punktum før ( " ).

Derudover har du nogle udpenslinger, som er unødvendige:

Sophie rejste sig og tog telefonen i hånden. Jeg lærte at omgå mange af disse via sarkasme, så den får du også (velment) ... hun tog telefonen I HÅNDEN, jah, for det ville se lidt dumt ud, hvis hun tog den med ørerne. Læser kan med andre ord gætte, at hun bruger hånden, og og udpenslingen er derfor unødvendig.

Tankerne kørte rundt i hovedet på hende det er det samme med denne. Tankerne kørte rundt (i hovedet på hende). Det i parantesen giver sig selv, for vi følger én synsvinkel og det kan derfor ikke være på Mikkel, samt tanker plejer at være i hovedet og ikke albuen.

Disse brølere er ikke meget slemme, jeg har set værre, men hvis der er nok af dem kan de skæmme en tekst i form af unødvendigt fyldstof, som trækker teksten ud på et plan, hvor det bliver kedeligt. Ingen fare for at miste dine læsere, vil jeg dog sige, for du hinter godt og holder kortene tæt nok til kroppen til at overraske os til sidst. Sød tekst med god forståelse for overraskelsesmoment og drev i tekst.

HTHS/Helene
9 år siden
9 år siden
#3 Ditte Kunkel Klitmøller
Hahaha, det var en fed historie og meget socialrealistsik på en måde, som en del kan relatere til. Godt skrevet! Finurlig og spændende!
9 år siden
9 år siden
#4 Lejsy Storm
Det var en rigtig god og sød historie! Ja, hvad kan vi dog ikke sidde og lave af ubevidste ting på en blok! Indhold og overskrift er godt gået!

Det var et super godt grit!

Mvh.
Lejsy Storm
9 år siden
9 år siden
#5 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Uhm. Er ikke helt sikker på for hvordan jeg skal forstå slutningen, og fanger derfor ikke overraskelse + spor. Hvorfor skriver hun Karina, hvis det er Mikkel hun vil have?

Det sproglige:
- "stirrede PÅ tegningen"
- også andre småfejl: punktum, stort bogstav og den slags

2 stjerner. Fordi jeg ikke forstår den.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
9 år siden
9 år siden
#6 Stine Greve
Hvorfor skriver hun Karina, hvis det er Mikkel hun vil have?

Okay, umiddelbart synes jeg det fremgår ret tydeligt af teksten, at hun er i tvivl om hvad det egentlig er hun vil.
Jeg synes også titlen indikerer tydeligt at sandheden skal findes på blokken. Og så kan jeg ikke rigtig se hvad det er du ikke forstår, medmindre du af årsager jeg intet kender til, ikke kan forestille dig to piger være forelskede.
9 år siden