Han kiggede på sine hænder, panik bredte sig i ham, men blev erstattet af vrede.
Lyskeglerne fra bilen gled henover stuegulvet, hvorpå han satte sig ved spisebordet.
”Til mor..
Han stoppede, hvordan fanden skulle hun nogensinde fatte hvilket helvede han gennemlevede.
Mor, vores hus var dit samlingspunkt, du ville bevise overfor alle, at vi var de bedste børn på vejen.
Men vi var almindelige børn, fik jævne karakterer, jeg spillede fodbold i den lokale boldklub,
pigerne gik til gymnastik og ridning, ingen skulle komme og dømme dig og din familie,
du var den perfekte mor, lød det til forældremøderne. Far stod i skyggen af dine damefrokoster,
familiemøder og din karriere.

Når der var problemer, var du klar med hånden, du vidste præcist hvad der skulle gøres.
Pigerne var fejlfri, gik direkte fra folkeskole til gymnasiet videre til universitet og endte begge ud med en
doktorgrad i et eller andet højtflyvende samfundspolitik. Jeg blev dit projekt, hvad det end skulle føre til.
Jeg husker den første gang, jeg var kommet for sent hjem fra skole, du stod i køkkenet og var parat.
Jeg husker tårerne og det store spørgsmålstegn i mit ansigt.
Jeg blev teenager og hang ud med de andre gutter i det lokale fitnesscenter eller indover kølerhjelmen
på en bil. Jeg blev en beskytter, havde man problemer, kom man til mig, for jeg vidste hvad der skulle
gøres.

Du fik aldrig skruet vores håndled ordentligt fast, de hang løse og dinglede klar til at handle, hvis det var
nødvendigt. Alle tre arvede vi generne for din skavank, hvor meget blod, sved og tårer det end har kostet.
Du forbød os nogensinde at tage stoffer eller blive medlem af diverse rockerklubber eller andre bander –
jeg holdt mit løftet, men nu jeg ville jeg hellere sidde der blandt kammerater end at sidde i det her tomme
hus.
For helvede mor, hvad havde du forventet, du lærte os, hvordan man slår til når det gælder og ikke være en
anonym tøsedreng.
Du strålede i kirken, endelig havde jeg præsteret, det passede din skide villa, Volvo, vovse filosofi og da vi fik
pigerne havde jeg bestået min eksamen hos dig.
Han stoppede, slyngede armen henover bordet, så tallerkener røg på gulvet, han afsluttede brevet.
Tak for din altid hjælpende hånd, tak for dine såkaldte råd, tak for ingenting!
Han så på sine hænder, tørrede dem i bukserne og så det mørkerøde aftryk i stoffet, han tog telefonen og
ringede, men blev modtaget af telefonsvareren...