Overraskelsen

Opgavebeskrivelse

Krimier er ofte bygget op omkring ledetråde (små hints/spor der lægges ud) der leder frem til en overraskelse til slut. Fx at morderen er en helt anden. I fagsprog kalder man den slags "set up". Overraskelser gør teksten uforudsigelig og holder dermed bedre læseren fast. Skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse. Det behøver dog ikke at være en krimi. Undervejs i teksten skal der lægges mindst ét spor ud, der understreger overraskelsen, når den kommer.

Måske elsker jeg heste.
Problemet med heste er, at de knækker for let.
Måske er jeg for hård.
Men min far sagde, at han gennem lang tid prøvede med det bløde. Men sejrerne udeblev. "Sejrene udeblev, sønnike", sagde han, "hård kærlighed. Der ligger sejrene. Som med din mor". Min mor. "Min mor er ikke nogen hest", svarede jeg.
Jeg ved ikke helt hvilken træning der egner sig bedst til en hest. Jeg bryder mig ikke om skrigeriet. Heste kan skrige så intenst. Er man ikke på vagt, krympes sjælen. Jeg kan ligesom mærke det. Distance. Jeg er trods alt hestens herre.
Der er ingen naboer. Og det er godt. Først når den perfekte hest omsider er frembragt, er jeg parat til at vise den frem. Indtil da må jeg holde dem inde.
En gang lukkede jeg en ud i folden. Med tømmerne bundet fast til hovedet med låse og beslag. Ingen hest stikker af fra mig. Folden var et forsøg. Hun stak næsten af ved det første smæld fra pisken. Sporet henover ryggen animerede hende til kræfter, jeg ikke anede hun besad. Tømmerne revet ud af hænderne med store stik af smerte. Hun forsøgte at stikke af henover de to meter høje palisader. Umuligt. Ville højden alene ikke stopppe hende ville elhegnet øverst. Jeg tror jeg kender mine heste. Hende her overraskede mig. Inden jeg fik greb om tømmerne igen, startede sorgen. Jeg vidste det ville brække nakken på hende, allerede inden jeg hev. Hun var måske blevet den perfekte hest. Nu står hendes polerede kranie på reolen.
"Din mor var glad for folden". Min far taler. Jeg bryder mig ikke om det. Han er blevet sær. Står altid ovre i hjørnet og glor. Med sine gamle indsunkne øjne. Når han ikke taler har jeg det bedst. "Min mor var ikke nogen hest", vrænger jeg. "Var din mor måske en hest". Så. Nu fik jeg det sagt.
Pisken er mit foretrukne middel. Men aldrig for hårdt. Aldrig for længe. Jeg spænder dem hellere fast. Til viljen fordamper. Det er en balance. At ramme punktet hvor de er tamme, men stadig med et stik af vildskab. Jeg tolererer ingen skrig. Intet gør mig så ræd som det. Det må de lære. Ingen skrig.
Jeg indfanger selv mine heste.
Engang købte jeg en hest. Ringede på et nummer min far gav mig.
Oplevelsen var sær. Derfor gør jeg det aldrig igen.
Det bankede på døren.
Udenfor stod en hest og en kolossal stor hund. Jeg indfangede lynhurtigt hesten. Den skreg længe.
Den store hund har jeg endnu. Den græsser på marken omme bagved. Jeg undrer mig stadig over hvad det er for en besynderlig hund..................

Skriv kommentar

Besvarelsen Alle mine heste er publiceret 07/08-2010 15:30 af Peter Forgård (kaos) under skriveøvelsen Overraskelsen.
Version 1 - 07/08-2010 15:30
Besvarelsen er på 443 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Jeg var meget spændt på at finde ud af, hvad historien egentlig handlede om, men føler mig ikke specielt klogere nu.

Historien: Får en fornemmelse af en sindssyg fortæller?

Det sproglige:
- et meget spændende sprog, og næsten fejlfrit

Giver ikke stjerner. Det er vist ikke min genre det her.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
9 år siden
9 år siden
#2 Peter Forgård (kaos)
Tak for input anemone. Du har ret mht fortælleren og det er meget rart at vide at du får den fornemmelse. det var meningen. Men
altså jeg er jo nok den hårdeste bedømmer af egne tekster overhovedet og synes stadig det er noget umuliius jeg har frembragt.Både sprogligt og alt muligt. Det er vist blevet noget af en udfordring at gætte sig frem til hvad overraskelsen egentligt er. tror jeg måske har gemt alt lidt for godt. jeg vil ik afsløre noget. måske nogen kommer frem til det selv.............
tak igen for input og hyg meget
9 år siden
9 år siden
#3 Cumber
Nu har jeg læst din historie 3-4 gange for at prøve at forstå, hvad den egentlig handler om.
Mit bedste bud vil nu være at fortælleren er en psykopat, hvor hans heste er kvinder og hunden til sidst er en hest.
Under alle omstændigheder er sproget og teksten ganske godt og bestemt en tekst man tænker over.
9 år siden
9 år siden
#4 Stine Greve
Jeg har også fået fornemmelsen af en sindssyg fortæller og at hestene er kvinder.

Derudover så forestiller jeg mig at fortælleren (og faren) er psykotiske seriemordere.
Måske jeg har set for meget Criminal Minds, men det minder mig om et afsnit hvor en seriemorder indfanger kvinder og prøver at gøre dem til den perfekte hustru - i en kælder.

"hård kærlighed. Der ligger sejrene. Som med din mor"
- Måske en ung kvinde der selv var blevet fanget og fik stokholm syndrom???

Jeg ved det ikke, bare mine tanker.

Kan i øvrigt rigtig godt lide din historie :)
9 år siden
9 år siden
#5 Pia Hansen
Hej

Usædvanlig mærkelig historie. Barsk og brutal.
Hestene er vel kvinder og hunden en hest ?
Temmelig velskrevet og godt komponeret, og da visheden først kommer til sidst, er øvelseskriterierne overholdt.Sporene er egentlig tydelige. Det er bare at erstatte "hest" med "hore."
Det forvirrer dog lidt, at moderen angiveligt godt kunne lide hestene. Lidt synd, der ikke følges op på scenen mellem far og søn - men hvad kan man nå med få ord.

Pia H
9 år siden
9 år siden
#6 Peter Forgård (kaos)
tak for alle tilbagemeldingerne. Glædeligt at min kringlede hjerne dog alligevel formår at kommunikere et eller andet ud (. må læse jeres ting og gøre lidt god gengæld. Life is war. War is life.
9 år siden