(U)Forventet forløsning

Dialogi

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som primært indeholder dialog mellem mindst 2 personer. Du må gerne benytte indledende og afsluttende sætninger som beskriver fx sindsstemninger. Eller som blot er med til at give læseren en fornemmelse af personerne. Bestem selv om dialogen skal være politisk, humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Døren lukkes op og jeg sniger mig ind langs væggen. Jeg får øje på en lille bar og beslutter mig for i det mindste lige at få et glas rødvin, inden jeg stikker af igen.

”Hej. Er det dit første besøg her?”
”Ja, jeg har egentlig overvejet det længe. Det føles bare så forkert at gøre det. Men i dag besluttede jeg mig for, at jeg i det mindste ville gå herind og kigge.”
”Der er ikke noget at være urolig for. Her er vi allesammen søde ved hinanden, for ellers får man forbud mod at komme her. Ejerne kan jo selv bestemme, hvem de lukker ind.”
”Jamen, det er jo dejligt at vide. Kommer du her ofte?”
”Ja, det er vel blevet oftere og oftere. Konen og jeg blev skilt for et par år siden, så der har ikke været så meget at tage sig til alene. Og så er det her noget, man hurtigt bliver grebet af. Der er en helt speciel form for spænding involveret.”
”Jeg havde egentlig bestemt mig for lige så stille at blænde i et med tapetet efter mit glas rødvin, så jeg ubemærket kunne smutte hjem igen. Men i stedet kan du måske vise mig rundt?”
”Selvfølgelig. Nu skal jeg vise dig alt, hvad der er værd at se. Der er 10 forskellige rum med hver deres tema. Så der er lidt for enhver smag. Det her er mit yndlingsrum.”
”Du kunne måske hjælpe mig med at indvie det? Det er jo mit første besøg?”
”Der er ikke noget, jeg hellere vil. Jeg har længe ventet på, at der skulle komme en smuk, moden kvinde som dig. Hvis du vil i bad først, så skal du ned ad gangen og så er det første dør til højre.”
”Nej, nej. Jeg har lige været i bad, inden jeg kom. Hvis jeg går nogen steder nu, så er der en risiko for, at jeg får kolde fødder og smutter hjem.”
”Det kan vi ikke have. Vi kan lukke døren, så der kun er os to til at starte med?”
”Ja, det vil jeg gerne have. Bare lige her i begyndelsen.”
”Jeg elsker at massere. Måske skulle vi starte med at løsne nogle af de spændinger, du har i din krop?”
”Det lyder dejligt,” svarer jeg og lægger mig forventningsfuldt ned på madrassen med de sorte gummilagner.

Skriv kommentar

Besvarelsen (U)Forventet forløsning er publiceret 11/10-2010 23:24 af Arazi Black (Arazi) under skriveøvelsen Dialogi.
Version 1 - 11/10-2010 23:24
Besvarelsen er på 391 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.