Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Når solen ramte hendes kinder, føltes det som om alting gik i stå.

Varmen bredte sig fra hendes ansigt til resten af kroppen.

Morgenen havde været kold. Så kold at leddene føltes som gamle hjul op ad en stejl bakke, da hun gik i gang med morgenens arbejde.
Ild i komfuret med gløderne fra aftenen før. Kedlen med vand over. Brødene ovenpå komfuret, så de ville blive varme til han stod op. Ud i den morgenlune stald. Tilbage til køkkenet. Lave kaffe, morgenmad så alt var klart til han stod op.
Og så bare håbe at han var i humør, når han vågnede. Så ville morgenen være tålelig.

“Godmorgen”, sagde hun forsigtigt.
Han stilede direkte mod yderdøren, stillede sig i døråbningen, strakte sig mod solen. Gik rundt om hjørnet af huset, pissede, og kom ind ad døren. Rakte brummendeud efter sin kaffekop.
En god morgen.
Da han var gået satte hun sig med den sidste kaffe. Vasketøj var vasketøj. Og kunne tidsnok komme ud og hænge.
Hun kiggede ud af vinduet.

Midt på gårdspladsen stod den gamle stensætning, hvor flagstangen havde stået inden den væltede i stormen sidste vinter. Der stod nu de smukkeste kornblomster. Så blå i farven at øjnene ikke kunne lade være med at prøve at fange farven.
Hun havde købt frøene da de havde været inde og købe ind til vinteren sidste efterår.
Nu stod de dér og strålede.
Hun havde besluttet at dette skulle blive den sidste sommer i huset. Og kunne lige nå at få farven med sig.
Hun kunne mærke livet i sig. En stille bevægelse der lige så forsigtigt synkroniserede sig med hendes tanker.
Tankerne fløj afsted. Nærmede sig stille. Og tog helt uden bagtanker afsæt i hendes hjerne. Smuttede til og fra og landede med forsigtighed. En duft fra vasketøjet. Som da hun var barn og boede ved den gamle nabo når far og mor ikke var hjemme. Hun havde altid vasketøj hængende i stuen natten over.
Naboens mand, der nærmede sig hende om natten, men ikke kom hen til hende før natten var ved at blive morgen. Lige der inden fuglene vågner og ingen lægger mærke til andet end deres eget drømmeliv.
Hvor hun kunne høre ham trække vejret gennem mørket.
Hun havde set hvordan hendes egen mand kiggede på deres egen ældste, pigen med den gyldne latter når han ikke regnede med at hun lagde mærke til det.
Hun rejste sig og så sig om i køkkenet. I afskeden med det kendte rum, med duften af vasketøjet var der næsten en fornemmelse af at være der for første gang. At tingene ikke var som de plejede.

Skriv kommentar

Besvarelsen Kornmod er publiceret 28/11-2010 16:27 af LCRK under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 28/11-2010 16:27
Besvarelsen er på 437 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Rudi Kouring (Ruheko)
Smuk og dybfølt. Du har en flot fortællerstil, som fangede mig fra første ord.
9 år siden
9 år siden
#2 sannelykke
Hmmm...skulle vist lige lade historien "synke ind" og læsen den et par gange. Meget rørende og samtidigt demonstrerer historien et håb! Fint! Mvh Sanne.
9 år siden
9 år siden
#3 Rene F
Du får fortalt så meget både mht. stemning og indhold på den lille plads. Rigtig god historie.

Mvh.

Rene F.
9 år siden
9 år siden
#4 Charlotte Dinge
Den var lidt svær i første omgang at få fat i, men slutter med et håb om et bedre liv. Charlotte
9 år siden
9 år siden
#5 Graziellen
Der er virkelig meget indhold i din historie, du kommer ind alle vegne på kort tid.

Rent Teknisk er der nogle gentagelser i andet afsnit. To gange skriver du."Til han stod op", det ødelægger den ellers fine rytme.

På et tidspunkt skriver du om hvad der bevæger sig i hendes hjerne, måske var tre linjer for meget. Det virker som et digt der pludselig sniger sig ind. På den anden side er det også lidt spændende, men svært at håndtere sådanne skift. Alligevel, bliv ved med det, for når du håndterer det bedre, kan det gøre en fortælling meget mere spændende.

Du har den gode historie i dig, det tekniske kan altid læres hvis man er åben.
9 år siden
9 år siden
#6 Sanne Gottlieb
Hvor er det bare smukt...man suges ind i fortællingen fra første ord, og længes efter at læse mere, når sidste ord er læst. Du er virkelig god!!

Skriv noget mere!!!! :)
Hilsen Sanne
9 år siden