Nu sidder vi her, min elskede. Du og jeg. De ord vi har brugt så tit. Du og jeg. Vi.

Din læges venteværelse er ganske nydelig - især synes jeg godt om den smukke Monet på væggen - reproduktion ? Næppe. Et udmærket sted. Ganske få patienter. En ældre herre i jakkesæt - Hugo Boss ? Jah, det tror jeg. En kvinde med Gucci-taske og lange, kostbare ben.

Du forstår at vælge de rette omgivelser. Du sender mig et hurtigt, forventningsfuldt smil, mens du glatter din nederdel. Graviditetstesten du tog, var positiv, og i dine øjne ser jeg håb og glæde - nu skal det bekræftes. Vores førstfødte ! Så perfekt ! Stort bryllup skal planlægges !

Det er blevet den ældre herres tur, så nu varer det ikke så længe, for Gucci-damen er gået ind til den anden læge. Nu er det snart vores tur - din tur. Jeg går ikke med dig ind.

Er du alligevel lidt nervøs ? Ser jeg usikkerheden i dit blik ? Nej, nej. Du er ganske rolig. Alt er planlagt omhyggeligt. Du har fuldstændig kontrol over situationen. Dine perfekte fingre med de smukt malede negle hviler roligt på stolens behagelige armlæn. Du kan ikke lade være med at lege lidt med fingrene, for bedre at se de vidunderlige ringe, der pryder dem.

Og du er sikker på, at der kommer endnu en pragtfuld ring på din højre hånd.

Det er din tur nu ! Du rejser dig op, vender dig og kigger på mig, men jeg ryster på hovedet, og du går hen mod døren til lægens konsultation. Vugger med hofterne, ryggen rank, holdningen stolt.

Dit lille fjols. Glemte jeg at fortælle dig, at jeg er steril ? Vi har aldrig talt om at få børn, så det var ikke nødvendigt. Jeg har ikke planer om at gifte mig med dig, og det har du vidst lige fra starten. Du troede ikke på det, vel ? Og jeg har haft megen morskab med at følge dine ihærdige forsøg. Troede du virkelig, at jeg ikke kendte til dine små sidespring ?

Du kommer ud, og jeg rejser mig. Henrykkelsen stråler i hele dit ansigt.

Jeg sukker uhørligt. Det bliver en besværlig afslutning.