Mine tanker flyder afsted i vinden, der er ikke hoved eller hale på dem, i ny og næ fanger jeg en enkelt tanke, jeg prøver at holde fast i den. Kun kort kan den fastholdes, så flyder den afsted efter alle de andre tanker. Jeg står der på toppen af en klippeskrænt, jeg nyder i fulde drag, hvordan naturen rundt om mig hiver og flår i mig. Hvordan vinden, der er så skarp, river vandet frem i mine øjne, hvordan mit hår løsner sig fra elastikken, hvordan tankerne de flyver ud af mit hoved. En tanke. Fanget. Jeg står og ønsker at dele dette øjeblik, med alle mennesker, at de må føle det samme som jeg.
Gad vide om de vilde dyr i skoven, har den slags følelser, følelsen af frihed. Den følelse af vildhed indeni. Jeg får lyst til at rive tøjet af min krop, at hyle op mod vinden, skrige min glæde ud. Mærke kulden rive i min hud. At være nøgen i den vilde natur. At være et med naturen.
Jeg løsriver mig fra udsigten ved skrænten, jeg har pludseligt ikke lyst til at rende nøgen rundt, for kulden er blevet mere markant, mine kinder er følelsesløse. Når jeg gør mig skeløjet, kan jeg se min næse er rød.
Jeg griner højt, og tænker, godt ingen kan se mig nu. Skelene og kold, og måske jeg også virker vild og tosset i mit blik.
Jeg går væk fra skrænten og ind i skoven. Der er der læ for den skarpe vind, og bladene ligger gule, røde og brune i bunker på den kolde jord. De bringer minder frem fra barndommen, min yndlingsbeskæftigelse som barn var at lege i de visne blade. Jeg genkalder mig følelsen fra dengang, og løber gadedrengehop gennem de store bunker, der er blæst sammen. Jeg lader mig falde sammen i en bunke, skraber bladene indover min krop, så det kun er hovedet der titter frem. Jeg gemmer mig. Jeg nyder følelsen af at ligge i bunken med blade, indtil jeg bliver bevidst. Den bevidsthed der siger, at der kan være kryb af alle slags, i denne bunke af blade. Jeg springer om fra bunken igen. Ryster følelsen af kryb af mig og går videre gennem skoven.
Jeg kommer tilbage til min bil, der holder på parkeringspladsen. Min bil holder der alene. Jeg sætter mig ind i bilen, og mit blik fanger mit spejlbillede i bakspejlet, jeg griner højt af mig selv, mine kinder blusser, min næse er næsten blå af kulde, mit hår er fuld af blade, og mine øjne løber i vand, efter turen i vinden.
Jeg sidder lige et øjeblik og betragter mig selv. Har jeg nogensinde været lykkeligere ?