”Hallo, det er Brittas kontor, det er Signe”
”Ja, hej. Det er...øhh. Jeg er Brittas.. Ven.. Carsten. Må jeg...”
”Ja, hun sidder lige i møde, desværre.”
”Men, det er vigtigt, ser du... Jeg...”
”Hun sidder desværre i møde.”
”Det er VIGTIGT, siger jeg! Stil mig nu om...”
”Ja. Carsten, var det?”
”Ja, Carsten.”
”Ja, hallo?”
”Britta, det er mig..”
”Carsten, jeg sidder i et meget vigtigt møde og..I må undskylde, men...”
”Det her er også vigtigt. Hør lige efter, Britta. Lytter du?”
”Ja, jeg... Undskyld mig et øjeblik.”
”Britta?”
”Ja, hvad er det?! Jeg sidder i møde og du kan simpelthen ikke..”
”Britta, hør efter. Jeg bliver nødt til at tage af sted et par dage, kan du ikke..:”
”Et par dage? Afsted, hvad..”
”Ja, kan du ikke...”
”Nej, ikke igen! Det vil jeg simpelthen ikke! Og du kan da ikke bare ringe og..”
”Jo, det er sidste gang. Jeg lover det. Kom nu.”
”Nej, siger jeg.”
”Britta... ”
”Nej.”
”...Nå.. Okay...”
”Ja. Sådan.”
”Nå. Efter alt hvad jeg har gjort for dig...”
”Åhr, la' vær'!”
”Nej, jeg mener det. Jeg troede da det gik begge veje...”
”Nu strammer du den...”
”Undskyld, kan du ikke...?”
”Nej.”
”Du får dem igen snart, det lover jeg!”
”Nu siger jeg det sidste gang... Jeg sidder i møde og du skal ikke ringe og bede om penge af mig! Forstår du det? Du er en narkoman, Carsten! En junkie!”
”Nej, jeg skal afsted, jeg skal på forr...”
”Ja, på forretningsrejse, den er god med dig!”
"Jamen, jeg..."
"Jeg lægger på nu. Du er blevet fyret for længe siden, jeg har hørt det fra Karina"
"Nå, jeg... Vi har slået op, jeg... Hun er nok sur..."
"Carsten, jeg lægger på nu"
"Nej, vent... Jeg lover, du får dem igen, Britta, du...Hallo?"