"Jeg kiggede engang imellem ud af vinduet, i smug selvfølgelig... En aften var det rigtig flot, du ved, man kunne se stjernerne, en månestribe havde tegnet sig på vandet, og der var sne over det hele.. Jeg længedes efter at komme ud, men krigen forbød.. Der blev ofte smidt bomber i nærheden af huset, og derfor var det farligt at gå ud!
Loven sagde, at alle skulle trække gardiner for, hvis de ønskede at have nogen form for lys i deres nærhed ... og det var mørklægningsgardiner, selvfølgelig, vi brugte en formue på dem.
Dengang var det meste af livet mørklagt, vi levede et sølle liv, uden lys, glæde og musik... Det jeg savnede mest var musikken, jeg savnede den måde, hvorpå rytmerne overtog kontrollen af min krop!
Hvis jeg ikke tager fejl, var det lige præcis den aften, at tyskerne erklærede våbenhvile.. Det holdt selvfølgelig kun kort, og det varede ikke længe før bomberne igen faldt!
Vi havde heller ikke megen mad, og der var hverken elektricitet eller vand. Vi levede af græs, det der, hvis ikke giftige stads, så ihvertfald frygtelige og klamme noget. Du ved, det som groede i haven. I starten vidste vi ikke om det var giftigt, men maden var en så sjælden luksus dengang, at vi var nød til at tage nogle chancer."
"Døde i, mormor" spurgte drengen forfærdet, mens han bekymret krammede bamsen endnu hårdere..
"nej, nej, nej, min søn.. Bare rolig! Vi overlevede, men det var der mange andre, som ikke gjorde!" Mormoderen kiggede alvorligt på den lille dreng.
"Nå, men, hvor kom jeg fra? Nåh ja.. Heldigvis var græsset spiseligt, og det var det, som holdt os kørende.. Vi overlevede, Gud ske lov for det! Og nåede alle at opleve, da landet blev befriet..."
Drengen rankede ryggen og sagde, "når jeg bliver stor, vil jeg være soldat! Og så vil befri alle, der er ligesom dig, Mormor!!"
"Det var dejligt at høre, min dreng.. Men nu er det vidst på tide, at du kommer i seng" mormoderen kyssede den lille dreng på panden, sagde godnat, og slukkede herefter lyset.
"Godnat Mormor" hviskede han, halvt vågen, halvt i søvne, "Godnat min Dreng" svarede mormoderen, og listede så ned, for at drikke sin længe ventede aftente.