Jeg er den lille lampe i dit TV, der altid lyser. Jeg kaldes for stand by, og det er jeg også.
Jeg sidder bare der og følger med i hvad der sker. Som regel sker der ikke noget, men så pludselig er der een der vil se fjernsyn, og tænder for det, og så får jeg travlt. Jeg skal sørge for at alt kommer på plads, og de får de rigtige programmer. Hvis det smutter bliver den seer helt tosset og femser rundt mellem programmerne, og da der jo er 40- 50 forskellige så bliver seeren nærmest rundtosset, og finder absolut ikke noget han synes er interessant, Han.lukker og slukker, og jeg kan så, igen, sidde på vagt indtil den næste vil se TV.Jeg har prøvet at være gået ud, så blev manden i huset helt tosset, og skældte børnene ud for at have ødelagt fjernsynet, og nu fik de ingen ugepenge før de havde betalt et nyt fjernsyn. Da moren kom hjem var der stor ballade, ungerne vrælede og faderen sad med en øl i stolen og ,var megasur. Moren spurgte hvad der dog var i vejen, og fik historien. Hun gik hen og satte stikket i væg beslaget, og vips så var jeg klar igen. Hun havde støvsuget om formiddagen og var så kommet til at skubbe stikket ud. Ungerne
blev glade, men faren var stadigvæk sur, han troede jo det var ham der var det tekniske geni i familien. Nu tændte han så for TVet og fandt endelig en kanal han ville se. Efter fem minutter blev der afbrudt inde fra studiet på grund af noget fejl med noget af udstyret, og faren blev tosset og slukkede for TVet. Der sad jeg så og var på vagt igen, og iagttog familien. Tænk at manden kunne blive så tosset over sådan en bagatel, mon han ikke har andet at gå op i end TV'? Jeg kiggede på børnene, de sad musestille, de ville gerne se børnefjernsyn, men de turde ikke spørge om lov.
Moren kom ind og spurgte om de ikke skulle se Walt Disney tegnefilm, og tændte for TVet, og ungerne blev glade, og faderen gik, fornærmet, ind i sit eget lille værelse. Joh, I kan tro jeg følger med hele tiden, bare de ikke hiver stikket ud fra væggen.