Forlygternes gule flimren danser for mine øjne. Mine hænder er stramt viklet om rattet, og jeg kan mærke læderet blive klistret under mine fingre. Jeg gasser op.
Det bobler af panik og eufori i mit indre. Denne hullede asfaltvej skal føre mig til friheden. Da jeg tænder for radioen, fylder en klistret popsang bilen, men jeg er ligeglad.
Jeg kan skimte hovedvejen i det fjerne, og salte tårer løber uden varsel ned af mine kinder. De skræmmer mig. Artige piger tuder ikke.
Pludselig dukker to ensomme lyskegler op i mit bakspejl, som en sulten ulv på jagt.
Jeg er fanget.