Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Josephine tager mig ud af skuffen, kaster sig på sengen og begynder at skrive i mig. Vrede ord bliver kradset ned på mine sider. Det svier og brænder. Hun har også taget en af de dårlige kuglepenne, der river siden op, hvis hun skriver for hurtigt. Når hun er i godt humør, bruger hun som regel en af de farvede glitterpenne, der lugter mærkeligt og er hundrede år om at tørre. Så skal jeg ligge åben i en halv evighed og begynder at fryse, inden hun kan lukke og låse mig og gemme mig væk i skuffen igen.

I dag hader hun Anna. Hun synes, at hun er en møgsæk, en luder, en ... hold da op, hvor er hun sur i dag. Anna får hende tit til at skrive med de dårlige kuglepenne. Jeg ved ikke lige hvorfor, egentlig er de bedstevenner. Jeg håber på en dag at blive stillet hen i reolen, så jeg kan få nogle bedstevenner blandt bøgerne. Lige nu ligger jeg gemt i en skuffe under en bunke stærkt parfumeret brevpapir med kattemotiv og en pakke disneyklistermærker. De kan godt blive lidt trivielle at tale med i længden.

Nå, det er fordi, Anna er begyndt at komme sammen med Patrick. Så kan jeg bedre forstå kraftudtrykkene og den dårlige kuglepen. Hun plejer ellers at bruge den røde eller lyserøde glitterpen, når hun skriver om Patrick. Skriften bliver stor og rund og blød og kilder helt forfærdeligt, og jeg må gøre alt, hvad jeg kan for ikke at grine. Det ville være urimeligt overfor hende og være en direkte krænkelse af mit løfte som sjælesørger. På en af mine første sider betroede Josephine mig, at hun havde fortalt Anna, at hun er vild med Patrick.

"Hvad skal jeg gøre?" spørger hun mig. Ud med dem begge to, hun skal få sig nogle andre venner. Hvad med Nina, som hun gik til ridning med? Hun var sød. Der skrev hun altid med blyant eller en sort tusch, der føltes helt neutral på siderne. Nina fik hende aldrig til at skrive med de dårlige kuglepenne.

"Men Nina er venner med Sidse, og Sidse kan jeg bare slet ikke tage..." E'et flænser siden op, jeg kan ikke lade være med at komme med et udbrud. For pokker da også. Det kan sgu da være ligegyldigt, at hun ikke kan lide Sidse, hende og Nina må da kunne finde på noget uden Sidse, bare hun holder op med at være venner med Anna og skrive med de dårlige kuglepenne.

Skriv kommentar

Besvarelsen Sjælesørgeren er publiceret 12/06-2013 18:58 af Emmy Nielsen (Emmy N) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 2 - 17/06-2013 10:03
Besvarelsen er på 419 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Lars Bjerring (bjerring)
Hej Emmy

God ide med at se det fra dagbogen af.

Du er rigtig god til at skabe en stemning som passer perfekt.
God efekt med skriveredskabernes forskellige egenskaber..
Jeg fornemmer Josephines vrede, frustrationer og ked-af det.
Der er nogle stave fejl i som stopper læsningen lidt( laver selv masser af stavefejl)
Det er synd, for der er ellers et godt flow i teksten.
7 år siden
7 år siden
#2 Emmy Nielsen (Emmy N)
Hej Bjerring

Tak for din fine kommentar, den er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke komme med nogle eksempler på, hvor du synes, at læsningen bliver stoppet af stavefejl? Jeg kan nemlig ikke selv se det.

Mvh. Emmy
7 år siden
7 år siden
#3 Maria Bache Andersen
Hej

Tænk at papir har følelser ... en dejlig tanke. Jeg er selv tidligere dagbogsskriver og har aldrig tænkt over, at jeg burde bruge et bestemt skriveredskab. Med skam at melde skrev jeg faktisk ofte med en billig fyldepen, hvis stålspids velsagtens har kradset en del. Og min rejsedagbog fra den store inden-uni-rejse blev endda spækket med billetter, kort etc. ,så ryggen var ved at knække. Mit eneste forsvar er, at jeg brugte adskillige timer på at sy et omslag til den af kølige, smukke glasperler.

Det er fint fanget, at bogen også er den, der forstår sin skrivers teenageturbulens bedst. Jo, en dagbog kan virkelig være en ven.

Maria
7 år siden
7 år siden
#4 Winnie Leth Buch (Miss-Leth)
Woe jeg er vild med din beskrivelse.
Jeg kunne virkelig leve mig ind i det.
7 år siden