I løbet af natten, blev det mørkt, men det opdaget jeg ikke, før det var for sent. Så da jeg vågnede og slog mine øjne op, troede jeg stadig at jeg drømte. Jeg åbnede og lukke mine øjne, men intet var forandret. Alt var stadig mørkt. Den dør blev åbnet, og lyden den frembragte, skar sig ind i hoved på mig. Jeg kneb mine øjne i og slog mine hænder for mine øre. En blid hånd blev lagt på min ene arm. Jeg fjernede mine hænder fra mine øre og åbnede mine øjne og gispede højt, da en ugle omgivet af et hvideligt lyd, stod ved siden af den seng jeg lå i. Og den arm jeg havde mærket på min arm, var nu forvandlet til en vinge, som til hørte uglen. Jeg måtte have lignede en måbende fisk, efter at chokket havde lagt sig.

"Jeg drømmer stadig," sagde jeg og blinkede et par gange med mine øjne.
"Nej min ven, du er vågen," sagde uglen.
"Hvorfor ligner du så en ugle?"
"En ugle?," sagde en anden stemme og brast ud i hæs latter.

Jeg så mig rundt og fik øje på en smuk sort kat, der sad ned, med sin hale lagt om sine forben. Den lyste med et svagt skær af sort. Jeg tænkte: 'En sort kat der lyser sort? Udstråler sort? Spøjst.' Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Ja og du ligner en sort kat."

Han holdte op med at grine og der blev stille i rummet.

"Hvor er jeg henne, hvis jeg ikke drømmer?" spurgte jeg og lukkede mine øjne, så dyrene kunne forsvinde, for en kort stund, så jeg beder, kunne koncentrer mig om de mænd, der virkelige var til stede.

"Du er på hospitalet," sagde uglemanden, "Mit navn er Ulrik Lange og jeg er din læge."

'Uglen hedder Ulrik og er læge, ' tænkte jeg. Jeg forsøgte at holde et smil tilbage, men det lykkes ikke.

"Er mit navn sjovt?" spurgte han, uden at virke sur.