Vandet løber ad toilettets vægge som regnen på en rude, der er varmt og dampet på det lille toilet. Det er næsten som i regnskoven, men så alligevel ikke. Der er sjældent træk og slip, duftende håndsæbe eller en udsugning som brummer midt ude i skoven. Ja faktisk er det slet ikke som i regnskoven, det er lejlighedens mindste rum, og der er alt for lidt plads. Man bader næsten oveni toilettet, og når man rejser sig, skal man passe på at skulderen ikke rammer den lille håndvask. Foran døren hænger det hvide bruseforhæng, jeg kan se at en fold alligevel hænger forkert, så vandet finder vej ud i entreen. Jeg sukker dybt, og retter forhænget lidt. Det med regnskov er nu nok slut for altid for mig.

Hellere dampende varmt end for koldt tænker jeg, men skruer alligevel lidt ned for varmen på vandet. I dag er en spændende dag, midt i alt det nye skal han i bad, og sådan et lille nyt væsen skal have den rette temperatur, ikke bare den rette temperatur men den perfekte temperatur. Døren går op, ind træder han med barnet, de er begge nøgne, det er et smukt syn. Mine to mænner, ham den stærke, høje, lækre hvis gener blandet med mine, har skabt et skønnere liv end vores tilsammen. Han rækker mig drengen, den lille tykke klump, som lugter så lækkert af nyfødt baby, lidt sur mælk og meget lidt lækkert af resterne af den ble som er anledningen til hans første bad.

Manden kigger vantro på mig, og spørger om det nu er sund for små bitte børn at få brusebade? Skal de ikke i karbad, forsigtigt duppes med en skumklud, måske med lidt olie i vandet? Jeg slår en høj latter op, og siger at det slet ikke er sådant et barn vi har fået. Vores lille smuksak skal være sin helt egen.

"Jamen sådan gjorde vi det med mine andre børn", indvender han. "Sådan gjorde min kone med vores børn"

Og så er den gode stemning brudt.

Jeg orker ikke at hans ekskone igen skal mase sig ind i vores ægteskab, at hun skal bestemme hvordan vi sammen har vores liv. Hvorfor skal han hele tiden tale om hende? Jeg kan da sagtens selv være mor uden hende. Uden at hendes belærende stemme kommer ud af hans mund hele tiden.

Den gode stemning er væk, jeg rækker ham den tykke, våde dreng, går ind i mig selv og maser mig ud. Ud, væk, vandet render af mig og laver spor af frustration hele vejen gennem lejligheden, mens jeg skriger inde i mig selv.