Klinisk hvidt.
Ingen fremmede lugte. Ingenting.
En seng, et stort vindue og maskinernes monotome bippen.
Jeg ligger der.
Berøvet for personlighed.
Reduceret til et cpr-nummer og en diagnose.
Væggenes blændende intethed, rummer tidligere skrig, smerter, håb, frygt og endegyldighed.
Ikke et støvkorn at finde. Ingen spor efter menneskelig kreativitet.
Mine øjne mangler at se farver. Min sjæl mangler at føle sig hjemme i min krop.
Værelsesdøren kan gå op hvert øjeblik. Døren holder intet ude.
Men døren holder mig inde. Lukker mig inde.
I det kliniske fængsel.
Alle lyde forstærkes, når der kun er lyden af maskiner og lyden fra personalet, der går rundt på gangen på den anden side.
Jeg ligger der i konstant beredskab.
I den store seng, der lugter af intet.
Den eneste lugt er fra mig, og jeg lugter ikke af mig.
Min sved lugter fremmed, min mund er tør, min krop er svundet ind.
Jeg får chok, når døren går op.
Når havet af kitler kommer ind i intetheden for at behandle cpr-nummerets diagnose.
"Spred benene, der skal skylles."
"Tag en dyb indånding, der skal stikkes."
Alting smuldrer i værelset, der ingenting har.
Jeg kan kigge ud af det store vindue.
Jeg kan lukke gardinerne ned, når mørket falder på.
Jeg kan bevæge mig rundt på den hjerteløse stue.
Men jeg kan ikke gå hjem.
Jeg er låst fast til det drop-stativ, der sørger for, at der flyder antibiotika ind i min krop.
Dryp for dryp.
Jeg er låst fast til den dræn-pose, der er fæstnet i mit indre.
Drænet skal skylles. Fire gange i døgnet.
Gerne med 40ml væske og gerne med tre til fire kittelklædte mennesker omkring det.
For de skal jo lære at skylle et dræn. Så de øver sig på mig. Nogle forlegne, for vi er jo på en gynækologisk afdeling. Andre er hårde og ligeglade med cpr-nummerets blufærdighed og sårbarhed.
Jeg er låst fast i dette rum, indtil en af dem med kittel på, kommer og siger, at nu kan jeg tage hjem.
Hjem til de farvede vægge, til de velkendte dufte.
Hjem i favnen på ham jeg elsker.
Hjem og sove trygt, uden at frygte næste morgen.
Hjem, så jeg igen kan blive, andet end et cpr-nummer og en diagnose.