"Nogle gange, ikk'... Der har jeg det som om jeg står på et skib, midt ude på havet. Bølgerne går så højt, at skibet hele tiden er lige ved at kæntre, og dér står jeg og kan ikke røre mig ud af stedet. Sådan har jeg det. Lige nu. Ved du hvordan det er, at have det sådan?" Han kigger på mig med en ubestemmelig mine, men øjnene... Jeg har aldrig set det blik før. "Selvfølgelig ved du ikke, hvordan det er. Hvordan skulle du? Du har sgu haft det så nemt. Og så sidder du hér og tror du kan få mig til et eller andet, som jeg ikke har lyst til, men ved du hvad? Det kan du ikke."

Nu smiler du. Blikket er det samme, dine hænder fumler stadig med nøglerne, og du smiler. Hele min krop føles som naglet til stedet, jeg havde ikke set det her komme. Vi skulle bare have hygget os, måske set eller andet. Eller du ville have sat dig til at spille og jeg ville gå i seng og savne dig. Men pludselig tog du jakken på og hev mine nøgler ned fra hylden, svarede mig ikke da jeg spurgte, hvor du skulle hen. "Jeg er virkelig træt, altså. Træt af dig, der hele tiden er på nakken af mig, træt af denne her lille lejlighed i en dødssyg by, hvor der aldrig er en skid at lave." Du er vred, men der er intet, der afslører dig, udover blikket. Din stemme er så lav, dine bevægelser helt rolige, og smilet... Hvordan kan du smile? Jeg prøver at tænke mig frem til et svar, som du rent faktisk kan bruge til noget, som ikke vil gøre dig mere vred end du er i forvejen. Men de ord, der kommer ud af din mund, virker så absurde. Og dit blik... Jeg har aldrig følt mig så fremmed før. "Nå", hører jeg dig sige, efter hvad der virker som en evighed. Nu i et helt andet toneleje, som om intet var hændt, som om du pludselig igen kunne finde på at kalde mig dit livs kærlighed. "Jeg tror jeg vil gå en tur." Og så smiler du til mig, sådan helt bevidst, så jeg kan smile tilbage og spørge, om du vil have mig med. "Nej, bliv her. Jeg kommer snart tilbage. Jeg skal bare have lidt luft." Du rykker forsigtigt stolen ind, da du har rejst dig, og siger jeg bare kan ringe, hvis der bliver noget. Så går du, og lige idet du har lukket døren bag dig, vågner Baby op og begynder at klynke.