Tak for de fine ord Mette om sommer og tid. Ja Knud Sørensen, som døde sidste år, langt op i halvfemserne har på smukkeste vis beskrevet udviklingen på landet i mange af sine digte og noveller samt skrevet en fantastisk roman også. God sommer til dig :o)

Hej Cecilie
Tak for din kommentar og du læser med. Ud fra de lige overståede trepartsforhandlinger har jeg skrevet et længere svar til sidst i tråden som et svar til Mette.

Hej Ulla
Tak for din kommentar og du læser med. Under Mette længere nede i tråden kan du læse en lang kommentar og også om, at nu kommer "Den glade gris" bredere ud

Hej Niels
Tak din kommentar og du læser med. Jeg har skrevet et langt svar, det kan læses under Mettes kommentar længere nede i tråden.

Hej Poul
Tak for din kommentar. Ja forhåbentlig bliver der nu gjort noget ved en del af problematikken ved udtagning af landbrugsjord. Læs mit svar til Mette længere ned.

Hej Mette
Det er godt, at der nu bliver taget landbrugsjord ud af drift. En del af områderne er stort set de samme områder som landmændende drænede og indvandt til dyrkning fra cirka 1950 til en gang i 1970erne med masser af støtte. Mange biologer råbte op dengang, fordi de vidste det ikke var en løsning hverken for landbrug eller natur. En eng, der bliver drænet og opdyrket, synker mange centimeter hvert år og bliver efterhånden umulig at dyrke. Samtidig med at engjorden iltes frigiver den store mængder CO2 og methan. Ingen hørte på biologer og mange landmænd kaldte dem røde sataner. Min far og alle hans brødre kaldte dem sådan fra 60erne og frem. Nu bliver de samme jorde købt tilbage til naturen til samme priser som god dyrkningsjord, det synes jeg er et paradoks. At der er så høje priser på disse jorde, som kun har ringe dyrkningsmæssig værdi, det skyldes den måde landmændende får støtte på fra EU.

I firserne da jeg læste på landbohøjskolen udarbejdede jeg to opgaver på størrelse med et speciale. Den ene om, hvordan våde enge kunne blive en del af Danmark igen, da de ville være en fordel for både landmænd, natur og mennesker. Den byggede på egne målinger fra dræn og fra opsamlingssteder på eng samme sted. Den anden store opgave var om ikke kemisk bekæmpelse af ukrudt. Min viden blev dog ilde modtaget af landbruget, da jeg blev agronom. Jeg blev kaldt farisær og det, som var værre. Derefter gik jeg arbejdsløs, men fik tidsbegrænsede stillinger indenfor økologi, natur, skov og information inden jeg fik fast arbejde i amtet, hvor jeg arbejdede med livscyklusvurderinger og information. Derefter blev jeg privat ansat, hvor jeg arbejdede med livscyklusvurderinger. Da jeg var i 50erne i 2010erne blev jeg social- og sundhedsassistent.

Hastigheden med udtagning af landbrugsjord skal speedes meget op, for med det tempo hvormed udtagelse af lavbundsjord er sket de sidste par år vil det tage 200 år inden vi kommer i mål. Ja implementering er i forvejen et ømt punkt når det gælder grønne tiltag, jævnfør de 187 ha lavbundjord det indtil videre er blevet til, ud af de 100.000 der skal være udtaget inden 2030. Aftalen viderefører et moment, som har været en åbenbar fiasko i landbrugspolitikken, nemlig de frivillige aftaler. Hvis denne åbenbare fiasko gentager sig her, kan trepartsaftalen blive et flop uden sidestykke. Derfor bliver der sandsynligvis også lagt krav på efter 2027, det står ihverfald i det 47 sider lange udkast der er resultatet af forhandlingerne.

Men lad os nu være positive. Det er godt at våde enge genskabes da de både fjerner kvælstof fra drænvand og opbygger kulstof lag på lag, når engene bliver naturlige og der dannes humus. Oveni vil de gavne biodiversiteten.

Så er det iøvrigt spil for galleriet at kalde aftalen for historisk på højde med stavnsbåndets ophævelse og jordreformen i 1919. de målsætninger som er vedtaget er allerede omfattet af allerede gældende aftaler. Vandrammedirektivet burde være overholdt i hvert fald fra 2015, og EU har netop vedtaget en beslutning om 20% natur i alle medlemslandene. Beskyttelsen af drikkevandet er også indeholdt i eksisterende målsætninger. Hvis man indtil nu har troet, at den slags da selvfølgelig blev implementeret, kunne man godt spørge, hvor meget nyt, der strengt taget er i hele aftalen – men en sådan naivitet er der vist ikke mange på den grønne fløj, der har kunne bevare intakt. Både nationalt og på EU-plan har det set meget usikkert ud med implementeringen af miljøpolitikken, og trepartsaftalen er på den baggrund en meget glædelig nyhed – på målsætningsplanet, og især med planerne om udtagning af store arealer af landbrugsjord.

Indtil 2027 er det frivilligt for landmanden om han vil omlægge lavbundsjord og frigive jord til skov, derefter kommer restriktioner og krav og i sidste ende er der mulighed for ekspropriation. En del jorde skal blive til skov både produktionsskov og vild skov, ihverfald ifølge aftalepapiret.

Svineavlerne får en kompensation der sandsynligvis kommer til at ligge over den meget lille CO2-afgift, der først træder i kraft i 2030 og forhøjes i 2032, dog med indbyggede mekanismer, så de igen bliver modregnet med forskellige teknologiske fif. Hvorfor fanden skal vi blive ved med at støtte denne industri og bruge masser af jord til foder i stedet for til grønsager, bær forskellige korntyper til menneskeføde og frugt. Vores produktion af industridyr skal i fremtiden skæres drastisk ned, det vil gavne mennesker og natur. Der er dog ikke noget nyt i, at Landbrug & Fødevarer bestemmer dansk landbrugspolitik. Ser vi kvægbønderne bliver de små straffet, der er for eksempel ikke incitament til at sætte køerne på græs.


Der er stort set ingen tiltag der gør op med den måde vi driver landbrug på, kun teknologiske fif, det bliver Business as usual, hvilket er forfærdelig trist. Efter min og mange fagfolks mening skal vi ikke fortsætte med at være verdens største producent af kød, indser vi ikke det bliver vi med ved at have problemer med kvælstof og miljø og biodiversitet. Eller vi kan risikere at blive afhængig af store mængder gylle ved indførsel af pyrolyse. Det er en dyr regning borgerne i dette land skal betale for, at en ekstremt forurenende industri skal forblive ureguleret. Forureneren betaler ikke i dette tilfælde, det alle vi andre, der betaler.

Sker omlægningen af de berørte områder, lavbundsjord, overdrev og skove hurtigt vil det gavne vores søer, åer, fjorde og kystnære områder, hvilket er en meget positiv udvikling.

Indtil videre har regeringen ingen intentioner om at forandre landbruget grundlæggende og det er svagt og en katastrofe.

Danske landmænd er stadig de mest forgældede i EU.
Danmark er og forebliver det mest opdyrkede land i EU.
Dansk landbrug har stadig en af de højeste CO2-udledninger i EU.
Danmark er uden sammenligning det mest svinetætte land i EU.
Danmark er uden sidestykke stadig den største kødproducent pr indbygger i EU.
Danmark formidler støtten fra EU til de største landmænd og forbigår de små, selv om der er mulighed for at støtte dem mere, hvilket man prioriterer i mange andre EU-lande.
Danmark er det land i EU, der har mindst natur.

I stedet for EU kan vi også skrive verden.

PS: den “Glade gris” som jeg bragte herinde tidligere på sommeren kommer nu bredt ud via forfatter, miljøjournalist og økologisk gårdejer Kjeld Hansen, da det via ham er offentliggjort på Ritzaus bureau, på Gylle.dk, i arbejderen og der kommer flere til. Maleren Allan Otte har givet tilladelse til, at bruge et af hans malerier til at illustrere digtet og der benyttes også et privatfoto af en svinetransport med glade grise på.

Hej igen Mette!
Der er mennesker og her i blandt især unge landmænd, som arbejder på at få regler og støtte ændret så det bliver nemmere at drive mindre landbrug; men jeg tror også det har lange udsigter, selv om det konventionelle har ødelagt så meget på landet - både kultur og natur.

I første omgang må vi sætte vores lidt til at der ikke bliver et sort flertal i EU-parlamentet ved valget, hvilket det desværre tegner til. For den al for store støtte til landbruget skal omlægges så naturen får det bedre, dyrene får det bedre og det bliver nemmere at drive små landbrug herhjemme også, hvilket også vil skabe mere liv på landet. Men for at det kan ske skal vi have et opgør med vores nuværende landbrug/industri så vi i langt højere grad dyrker afgrøder, der kan bruges til direkte menneskeføde. det kan ikke være rigtigt at nogle ganske få storlandmænd og udenlandske selskaber ejer omkring 60 % af Danmarks jord og både ødelægger jorden naturen og livet på landet.

Politikerne er hunderæde for at landmændene starter deres enorme traktorer og fylder gaderne i København og andre store byer, hvor dumme landmænd er fit for fight.

Jeg har det selv tæt inde på livet, da jeg har storlandmænd i familien, som i øvrigt er dybt skuffet over mig, fordi jeg som agronom tillader mig at have disse holdninger og er da også blevet kaldt en farisær.

I Tyskland sker der et markant fald i det enkeltes menneskes forbrug af svinekød. Hvis mange flere forbrugere ville handle ved at holde op med at købe disse produkter er vi godt på vej - men det sker heller ikke sådan lige uden afgifter, hvilket får mange til at se rødt.

Jeg har engang skrevet en kronik om det du nævner - men måske skulle jeg tage det op igen og skrive en til med nye perspektiver.

Tak for ordene Ulla. Ja formen passer ikke så godt til aviserne, selv om Information var tæt. Men den kommer vist bredere ud alligevel. Ja kød fra konventionelle torturede dyr spiser jeg ikke, som skrevet spiser jeg stort set ikke kød; men der findes da alternativer i form af frilandsgrise og dyr der passer naturarealer og derfor går ude. Men mængden af produktionsdyr i Danmark er horribel til skade for vor natur med mere. vi skal blot godt 50 år tilbage, hvor hver enkelt dansker kun spiste halvt så meget kød som i dag.

Tak for dit svar Inge. Ja jeg husker også landbruget fra tresserne da jeg var barn. Min far havde 7-8 køer, lidt færre søer og høns. Afgrøderne var en bred vifte af korn, lucerne, porer, forskellige kålsorter, selleri og jordbær.

Jeg holder meget af alperne, og som du skriver er der mange små landbrug i bjergene, der som det danske landbrug er meget afhængig af støtte fra EU.

Hej Mette og tak for dine ord.
jeg kan kun være enig i dine betragtninger. Vi skal have flere landbrug igen med en meget større vifte af afgrøder. Da jeg var barn i tresserne havde min far 6-7 køer og lige så mange søer og lidt høns. afgrøderne på hans 10-15 hektar bestod af forskellige kornsorter, lucerne, jordbær, gulerødder, forskellige kålsorter, porer og selleri. I 1969 købte han en frugtplantage, hvor jeg nogle år ikke kunne plukke frugt, da jeg blev syg af de kemikalier de var sprøjtet med. Der var mange flere brede hegn med stier langs, overdrev op til skoven og engen var ikke afvandet og blev ofte oversvømmet ved regnfuldt vejr og så videre. Alle disse små fristeder er forsvundet, da markerne er blevet kæmpestore siden. Der arbejdes heldigvis meget på at få lagt lavbundsjord tilbage; men der skal også være flere overdrev og vild skov. og som beskrevet skal vi dyrke mad til mennesker og ikke til vores al for store bestand af husdyr. Det er da logik og tydeligt nu vor landbruget ødelægger natur og derved også er grund til mange mister arbejde i andre sektorer. Jeg forstår ikke vi ikke stopper denne udvikling - det er så trist. Jeg skriver om det og så nyder jeg de natur/kultur-steder som der er en del af her i Middelfartområdet.

Har svært ved at få sendt besvarelser afsted, måske lykkes det denne gang.