Hej Daniel
Jeg kommer til at tænke på eventyret "Paradisets Have" af H. C. Andersen. H. C. Andersen så jo barnesindets åbenhed som vejen til Gud.

I eventyret er en kongesøn besat af tanken om det tabte paradis. Han kommer til vindenes hule og bliver af østenvinden fløjet til paradisets tabte land. Han må dog erkende at han ikke formår at overvinde fristelsen, der hos Andersen består i at følge efter paradisets fe. Kongesønnen følger trods forbuddet efter hende og formaster sig til at kysse hende i søvne, hvorefter han fortabes.

Lidt lige som barndommens land inden det bliver smadret af voksenlivet. Eller hos andre bliver det allerede ødelagt i barndommen af overgreb eller som hos mig af meget grov mobning i folkeskolen.

Alligevel kan det være muligt at bevare noget af barnesindets undren i voksenlivet, hvilket er et privilegium hvis man kan det.

Lille fint stykke kortprosa. Tak

Hej Mata

Smukt digt, ja det er hårdt, når man rammes giftige nål eller isdronningens kulde. Forslået gemmer man sig bag dæmoners tjørnehæk og venter på kysset, der skal redde en. Tak for digtet. Har også læst dine andre opslag herinde, de er virkelig velskrevne, tankevækkende, ind imellem morsomme. Det er bare godt. Tak

Hej Helge
Smukt skrevet og et budskab der er vigtigt, at holde sig for øje. Der kommer altid begrænsninger på livets vej, fordi vi også skal have de helt basale forhold opfyldt og leve op til forskellige krav. Budskabet i dit skriv må man dog aldrig glemme. Det er så vigtigt at have fokus på dine punkter, for det er så nemt at drukne i vores forbrugssamfund. Holder man dine tanker om livet i live og lever dem ud, så godt som man kan hver dag og sætter pris på det nære omkring en og dem man holder af, så undgår man sandsynligvis at blive al for kynisk og en sur gammel mand. Tak for dit skriv.

Hej Mette
Vemodigt og smukt digt om følelsen november. For mange er denne måned jo årets værste og giver efterårsdepressioner; men efter november kommer julemåneden, hvor der kommer mere lys rundt omkring; men nok ikke sne.

Meget fine billeder du bruger, hvor regnen bliver til tårer i Gaza - alle de forbandede krige.

billedet med de brune bjørne er så fint, jeg ser dem for mig. Jeg kender dem godt og så skiftet til billedet af de indspærede bjørne er trist.

Ja november kan få en til at gå i hi og så kan drømmene opstå, gid de må vokse sig store og flere gode tanker vinde. Din slutning på digtet er stærk - ja fremragende. Tak.

Hej Hawra
Smukt vemodigt digt om når mennesker glider fra hinanden. Det kan slide og som du skriver giver hjertets godhed fortvivlelse, hvis der ikke sker en positiv udvikling. Tak for digtet.

Hej Mette
Det er så smukt skrevet og gør stort indtryk på mig, da jeg kender følelsen, som stadig kan ramme mig. Det der er så stærkt hos dig er den måde, du formår at sætte ord på dine tanker og følelser i dine digte, så på den måde er du slet ikke usynlig - men jeg kender følelsen.

Jeg kender også følelsen af at føle en slags synd og skam, når man formulerer sig, om sin mening. Da jeg var ung kunne jeg slet ikke sige noget, jeg blev mundlam, især hvis jeg var uenig med dem jeg stod overfor og kunne få det forfærdeligt indeni.

Alt dette blev bedre da jeg begyndte at skrive og fik mange ting trykt i aviser med mere. Samtidig med at jeg skrev meget og stadig gør det er jeg også blevet bedre til at formulere mig mundtligt.

Lidt har jeg også følelsen nu, skulle jeg ikke bare holde min kæft, for inden længe får jeg igen en kronik i Politiken. om biodiversitet og den vil pisse landmændene i min familie af; men jeg brænder for dette emne og har set ændringerne gennem årtier og undersøgt dem, så vil jeg også ud med min mening - og så er det stort når kronikredaktøren på Politiken giver den plads.

Tak for dit digt, som sætter mange reflektioner i gang. Du skriver så poetisk og rørende :o)

Hej Ulla
tankevækkende digt om den svære kommunikation. Jeg har det fint, med at være sammen med mennesker af en anden holdning, så længe de holder sig nogenlunde til fakta. Der hvor det bliver svært, er hvis der kommer alt for meget fake news frem og konspirationer, som slet ikke holder i virkeligheden. Så kan jeg have meget stort behov for at trække mig. For eksempel har jeg et par landmænd i familien, som fralægger sig alt ansvar vedrørende vores søer, åers og nære kystfarvandes tilstand, fralægger sig alt ansvar for den falden biodiversitet og forurening af grundvand med mere - for det alle vi andres skyld (nabolandene, rensningsanlæggene osv.) og vi der mener noget andet end dem, burde give dem (landmændene) en undskyldning. Jeg har uden for familien mødt landmænd, som ser mere nuanceret på vores store problemer - bare det var sådan nogle jeg var i familie med.

I forhold til dem jeg lever tæt sammen med kan der selvfølgelig også opstå uoverensstemmelser og misforståelser. Er man ikke gået helt galt af hinanden kan der jo gennem dialog opstå forståelse og respekt igen - men det kan også være svært - ind imellem. Som de andre skriver her i tråden er det ikke altid lige nemt at være menneske. :o)

Nemlig Poul og smukt formuleret. Har det på samme måde og holder også af den tid der kommer, da den giver tid til læsning, skrivning, koordinering og sammensætning af tekster med meget mere. Alle tider på året har deres charme synes jeg.

Hej Ove
smukt digt om tidens tand. Om at handle inden det er for sent. Hellere lave nogle fejl end ingenting. Ja ting man ikke får gjort eller sagt kan betyde misforståelser, fortrydelse og store savn. Tak for at du deler.

Hej Christina
Ja efteråret giver ofte grund til reflektion. Efteråret er nærmest min yndlingsårstid, selv om alle årstider har deres charme. Men jeg elsker den melankoli og eftertænksomhed, der rammer tillige med efterårets farver, træerne der til sidst står nøgne og den mørke tids komme. Smukt skrevet.

Hej Hawraa
Så smukt og sandt skrevet om savn. Tak

Så smukt skrevet, det rører mig virkelig. Ja hvor er det vigtigt, at holde fast i varmen og regnbuens farver, så det hele ikke opleves koldt og gråt. Elsker dette digt - tak.

Hej Mette
Ja den mistro kan ødelægge mangt og meget. Meget fine billeder du har herpå. Tunge og dystre billeder, som dog bliver jaget væk til sidst og himlen bliver høj. Smukt skrevet og opløftende afslutning. Tak.

Hej Görkem!

meget velskrevet og spændende dialog, der på en måde er lidt altmodisch på den gode måde. Her tænker jeg på sproget. Du bruger de og der er en pli imellem de to, som jeg tror man mødte mere tidligere.

Jeg skulle ikke langt ind i teksten før jeg tænkte på Yahay Hassan i den ene rolle - eller du bruger ham som inspiration.

Uden sammenligning i øvrigt kom jeg i passagen om den alkoholiserede onkel til at tænke på Dostojevskij. Den gamle russiske forfatter er jo mester i dybdepsykologiske beskrivelser af mennesker, der lever på bunden og andres syn på dem. Jeg tænker på kældermennesket, men det er gennemgående i flere af mesterens romaner. Igen tror jeg det er dit sprog der gør jeg tænker tilbage til andre tider.

Virkelig stærkt og spændende skriv. tak for vi må læse med. Tror du kan komme meget bredere ud med tiden.

Hej Helge! tak for dit smukke skriv. Der er altid et lys i mørket eller en sprække, hvor lyset trænger ind.

Hej Camilla! smukt digt om livets gang for et træ. Og træer er tålmodige, tror jeg, hvilket vi kan lære noget af. Relatertbart til mennesket kommer jeg til at tænke på den verserende debat om aktiv dødshjælp. Lad os alle død med værdighed og ikke fordi vi ikke kan bruges mere. Tak for dit meget fine digt.

Hej Niels
sjovt billede, der fanger opmærksomheden.
Ja samarbejde kan ofte betale sig :o)

Du har fanget mig ind med denne fine fortælling, hvor du kan antydnings kunst. Er spændt på, hvor du fører personerne hen.

Hej Mette
Du maler en stemning så smuk, der kan mærkes. Som altid. Har selv en lille hund, der nu er 14 år. Han har det godt; men ser og hører ikke så godt mere. Så lige pludselig. Tak for digtet.

Hej Daniel
Godt skrevet. Jeg nærmest mærker skammen og forbandelsen og det at kun kunne være til i mørket.

Hej Hawraa
Meget smukt digt, der på få linjer favner hele zonen imellem de negative og positive tanker. det ligesom svæver; men rører hjertet. Tak

Hej Hans Ib! Meget stærk og barsk tekst og meget poetisk fortalt med din sædvanlige flydende rytme. Tak.