Jeg føler det er et godt digt med et godt tempo. Dog føler jeg at sætningen "Han blev revet væk" ødelægger rytmen en smule, men den kan trodsalt være med til at skabe en ubalance der viser hvor destruerende tabet af en elskede kan være.
Det er et smukt digt, og jeg håber snart du får medgang igen

Et digt der perfekt rammer hvorledes samfundet lære at man skal sætte sine egne behov først, i stedet for at kigge på sine medmennesker og have lidt barmhjertlighed.
Der er dog altid plads til gode gerninger, og i sidste ende er der ofte flere venlige sjæle end spidse albuer der ender med at ramme en.
De sidste linjer er forresten helt perfekte, rammer lige i hjertet!

Hjerteskærende at læse om hvorledes det opleves at være på den lukkede. Der er absolut intet værre end at ville undslippe noget med hele ens væsen, men være ude af stand til det.
Smukt digt.

Et godt digt omkring håbet og længslen efter det bedre, mens man må kæmpe sig igennem nutiden. Ordvalget er lige i skuret, og du skaber en helt perfekt steming, jeg føler dog at kommaet går ind og bryder rytmen en smule, men det er hver sin smag. Super digt!

De sidste linjer føler jeg indrammer et system som svigter gang på gang og i sidste ende er det næsten som om det er 'offerets' skyld alt hvad der er sket.
Digtet er specielt i og med det ikke følger en standard digtopsætning, men det gør det blot endnu bedre

Indfanger på bedste vis følelsen af at være bænkevarmeren, specielt når man hænger ud med andre som er bedre til score og få opmærksomhed

Starten af digtet er fængende, og pirrer i sandhed nysgerrigheden, men det er som om at anden del af digtet på sin vis modsiger starten, eftersom man bliver introduceret til at de fleste ord ingen mening har, og derved opstår der en modsigning til slut, hvor kampen så og siges tages op.
Det er dog stading et smukt digt, og jeg elsker hvorledes der påpeges at ord blot er ord, uanset hvad man end måtte mene:)

Føler at digtet forklare hvorledes man ikke kan gemme sider af sig selv man har blottet til et andet menneske. Jeg elsker sætningerne "vi er ingenting // skabt af ingenting //
til ingenting skal vi blive" Da det minder meget om "af jord er vi kommet, af jord skal vi blive," dog mindre religiøst, samtidig med det omfanger den tomhed der kan opstås

Kortfattet, men indrammer præcis en følelse af "midtpunktet," om det er i tanker såvel som i livet.
Specielt opsætningen af digtet tiltaler mig, da du formår at skabe en ufattelig balanceret tilgang, der vel egentlig rammer midtpunktet af det hele:)

Dit digt indrammer på fantastisk vis hvorledes patienten bliver til en genstand som skal igennem eftersyn efter eftersyn for at blive godkendt til kørsel, og hvorledes der opstår fornyet håb fra endnu en synsvinkel selvom det muligvis ikke er tilfældet.
Altid en glæde at læse dine ord :)

Tænker på hele kulturen om at drikke kaffe og hvor voksent det er. Nærmest som om det er en overgang hvor barn er varm kakao, og voksen er kaffe.
Du har fanget det virkelig godt i dit digt. En fryd for øjet jeg vil læse mens jeg drikker noget kaffe.

Jeg kan godt huske den gang kædebreve var in. I dag er de vel blevet erstattet af Facebooks deling. Tror aldrig nogensinde de blev opfyldt, for bedre eller værre. Men fint digt der er godt sat op og bringer nostalgien frem.

Kun fantasien sætter grænser for hvilken skønhed man kan lokkes til hvis det læses som en metafor. Fed tilgang til haiku-genren ved at lave det dobbelt (så godt) :)

En god beskrivelse på hvordan det er at sidde opleve angsten, og dens alt for overskyggende væsen.

Fedt digt der får mig til at tænke på hvordan det omkring en kan påvirke en el. stå i parallel til ens indre følelser.

Interessant at fortælle fra kuglens POV, dog tragisk historie bag. Kondolerer og håber naboen blev straffet.

Velskrevet digt der sætter andres meninger op imod ens(dine) egne, og flot viser det kaotiske ved at skulle lytte til andres kritik/komplimenter, plus det skadelige ved det. Virkelig fedt digt!!