11 år siden
 | Ninni Ia Resend (Ninni)
Et ukendt stråDer er noget godt i denne tekst. Syntes det er et meget spændende tema du her skriver om. Stilen du skriver om virker meget lige til og som andre også har skrevet som om du har skrevet hvad der falder dig på hjertet lige i det du har skrevet det. Ikke tænkt dig så meget om, og desto mere respekt til dig. For det er faktisk kloge ord. Ingen kan rigtig kende en, for man viser aldrig ens sande jeg. Man har forskellige masker man bruger i forskellige situationer, man gør ikke som ved vennerne som ved svigermor eller oldemor eller far. Derfor kan ingen kende den fulde person der gemmer sig i mennesket. Men som de andre også skriver skyldes det nok ikke et bevidst valg, for tror heller ikke man selv kender sig selv til bunds. Man gør nogle ting og skabes på ubevidste processer inden i sig selv og i livet. Alt dette til sammen udgør et menneske, hvor en brøkdel er synligt for sig selv og andre mens resten er skjult og nok aldrig bliver synligt. Men bestemt rigtig fint skrevet.
Der er lidt fejl her og der. Tror det er slå fejl. Men et sted jeg faldt over en lidt skæv formulering er hvor du skriver:
Når man smiler, så regner folk automatisk med, at jeg har det godt og lever det gode liv..."
Jeg studsede over denne sætning op til flere gange og hver gang distraherer den læsningen og hylder mig ud af den. Tror du enten skal holde dig til man eller jeg. Sådan at der enten står "når JEG..." eller "når man smiler, så... ....at MAN har det godt og lever det gode liv." Personligt foretrækker jeg at du holder det i samme stil og omskriver til JEG som du ellers har gjort hele teksten igennem. På den måde får jeg en fornemmelse af at komme tættere på handlingen og kunne leve mig ind i den. Lidt som en dagbog.
Men derudover syntes jeg det er en rigtig fin tekst 11 år siden |
11 år siden
 | Nicolai Cadaeib (Arctic wolf)
Et ukendt stråMinder mig om Billy Joels sang 'The Stranger'.
Teksten virker som om, den er skrevet som en stream of consciousness. Det ene ord har taget det andet. Kan det passe - at du bare har givet tankerne frit løb, en form for terapi? Der ligger meget frustration i ordene, synes jeg. Det er som om, jeg lige har læst en dagbogstekst.
En ting jeg kan godt kan lide ved den, er, at den leger med et 'burde' og et 'er'. Det ligger i teksten, at jeg'et burde være glad, at det er forventeligt, at jeg'et er tilfreds med sit liv. Dette er imidlertid ikke tilfældet - jeg'et har ikke nogen decideret grund til at være ked af det (tilsyneladende), men heller ikke nogen grund til at være glad. Derfor er alt, der er, presset og frustrationer.
Jeg skal ikke kunne sige, om teksten afspejler noget konkret i dit liv; derfor vil jeg forholde mig til teksten som værende ren fiktion. Så undgår jeg antagelser.
Lige nøjagtig antagelser, synes jeg, kunne være et virkeligt interessant emne at tage fat på som en udvidelse til teksten: Et hovedtema er, at jeg'et føler, det bedrager verden - tager en maske på og skjuler sit 'sande' selv. Jeg synes, det ville være interessant at vende det om. Når jeg'et nu kan lyve om sig selv, hvordan kan det så udtale sig så skråsikkert om andre? Der ligger rigtig mange antagelser i teksten om, hvordan jeg'et bliver set på af andre mennesker ('folk tror, de kender en', 'de kan ikke se', 'regner folk automatisk med'); men med sin viden om sit eget bluf, hvordan kan jeg'et så udelukke, at folk kan gøre det samme.
Hvis jeg skulle lave et twist på historien, så skulle det være, at jeg'et tog fejl. At der faktisk var nogen, der kendte det rigtig godt - måske bedre end det selv. Jeg'et tror, det snyder alle; måske er det helt forkert at tro. 11 år siden |
11 år siden
 | Nena
Et ukendt stråTematisk set en interessant tekst. Vi kan ikke kende andres egentlige selv, men jeg tror heller ikke, vi kan kende vores eget. Derfor er jeg uenig i din konklusion.
Jeg tror tværtimod, at det er fordi vi ikke kan kende os selv fuldt ud, at vi har det på samme måde med andre.
Beckett sagde det på denne måde:"We can´t know and we can´t be known."
Din titel er smuk.
Alma 11 år siden |
11 år siden
 | Mads Grønlund (Grønlund)
Prinsen på den hvide hestHej Maja! Tak for en interessant lille omgang læsning. Jeg synes, at det er en tankevækkende historie, som fik mig til at blive lidt nostalgisk og dybsindig på samme tid, da jeg desværre, men realistisk nok sagtens kan genkende mig selv i historien. Jeg kunne også sagtens forestille mig teksten som en mindre del af en novelle :-).
Top top! - Mads. 11 år siden |
11 år siden
| Jonas2
Prinsen på den hvide hestDet er en rigtig sjov idé du har fået med eventyr/virkelighed og valg af partner, den gode/onde den pæne/grimme. Der må da næsten være en lille novelle hvis man arbejder videre med ideen. 11 år siden |
11 år siden
| Jytte.D
Prinsen på den hvide hestBittersødt...
Fin lille tekst over et vældig genkendeligt og til alle tider aktuelt emne
Sproget flyder let..."flash backet" virker fint og forklarer jo netop forskellen på drømme og eventyr og virkeligheden du træder ind i som ung, hvor du pludselig selv skal finde ud af, hvem der er "de gode, de onde og de midt imellem" , hvad du selv er og hvad verdens uforudsigelighed er.
Mvh Jytte 11 år siden |
11 år siden
 | Corby Wiley (Tiabisu)
Nattens sjælHvor er det dog en stærk og gribende tekst. Du giver rigtig gode billeder af hvordan hovedpersonen føler og du kommer med nogle virkelig lækre guldkorn, f.eks.: "Enhver person har en hemmelighed, der vil ødelægge dem", meget stærkt!
God tekst, med masser af potentiale!
//CW 11 år siden |
11 år siden
 | Jan Kristoffersen (JanK)
Nattens sjælHej Maja,
Først og fremmest, syntes jeg, din tekst rummer et af de mest spændende emner, som jeg selv holder af, at beskæftige mig med. Når menneskets samvittighed er i konflikt med menneskets selvopholdelsesdrift.
Jeg syntes, du fortæller det godt, og får serveret det på en spændende måde.
Et par kommentarer, som du måske kan bruge:
I første linje - skal det ikke være nætter? I stedet for natte?
Jeg syntes, de tre første linjer i teksten slår en rigtig fin stemning an, men tænker, at den måske kan blive endnu bedre, hvis du strammer den op. Første linje bliver bekræftet i de næste to, og måske kan du skære lidt til.
Der er ikke meget tid, til jeg ikke kan blive ved med at løbe.
Du har en dobbeltnegation, og det syntes jeg selv, kan være lidt svært at fange en gang imellem. Måske, den kan skrives uden to gange ikke?
Min krop bliver tungere for hvert skridt, jeg tager.
Her tænker, jeg at det sidste: jeg tager, er lidt overflødigt. Jeg tror læseren ved, at det er jeg fortælleren der går.
og min stolthed ødelæget fuldstændig.
Tænker der er tastet noget forkert; ødelæget?
Igen, et rigtig spændende emne, som jeg virkelig godt lide, at læse om.
Vh Jan K 11 år siden |
11 år siden
 | Poul Brasch (Blækhuset)
Ingen vil tro det, men alle kender til detKære Maja
...Øh
Nu står verden ikke længere, og min ros vil gå til med den.
Fantastisk.
Vh. Poul 11 år siden |
11 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset)
Nattens sjælKære Maja.
Uha, uhyggelig, rå virkeligheds skildring.
Reddes hvad reddes kan, især sig selv.
Overgreb fra højre magter gør en lille.
Svigt og manglen vilje til at stå ved.
Frygtelig følelse, som vi er mange der lever med
hver dag i vores stille indre.
Menneskeklog lille tekst.
Vh. Poul 11 år siden |
11 år siden
| SortStøj
Nattens sjælJeg kan meget godt lide det dilemma, som personen er sat overfor, eller har været sat overfor. Og jeg tænker at teksten handler om en grundlæggende livsindstilling, at vi er for egoistiske i den måde, hvorpå vi lever.
Mvh
Sebastian 11 år siden |
11 år siden
 | Mogens Sørensen (Mons1957)
Nattens sjælHej Maja, det er en tung hemmelighed hun bærer på. Skyldfølelsen er tungere end vi tænker over. Du rammer det jo godt med alle de tanker og undskyldninger, som hun kommer med. Jeg synes du sanser vældig godt i starten af teksten. VH Mons 11 år siden |
11 år siden
 | Anni Birgit Sørensen (Anni Birgit)
Nattens sjælKære Maja.
Godt skrevet er din fortælling her; en gribende historie.
Man er som læser med fra første ord og spændt på udviklingen.
Så overraskes man af den dramatiske vending
og rystes.
En historie, der bliver siddende i én og giver stof til eftertanke.
Venlig hilsen
Anni. 11 år siden |
11 år siden
 | Gitte Horwath (G.Horwath)
ForfulgtVirkelig god og spændende læsning som fanger fra første ord. God opbygning af spændingen!
Læste den 2 gange for at finde ud af hvem de sortklædte mennesker var.. Kom til at tænke på en mellemting mellem "Men in black" og en anden film jeg engang så, med nogle aliens forklædt som mennesker skulle forfølge og udslette en familie, der vidste noget, som de ikke skulle vide... 11 år siden |
11 år siden
 | Pia Hansen
ForfulgtHej Maja
Spændende tekst, der bestemt egner sig som indledning til en roman.
Du beskriver ret detaljeret, hvad der foregår. Den ydre skildring virker filmisk og fungerer godt.
Det med kommaerne har du styr på, men der er mange sprogfejl. eksempelvis skal "Barre" staves med kun et "m"
Der er også mange ord, som jeg mener, du bruger temmelig alternativt. Eks: pigens ben er vel ikke barnlige. hvilket betyder, at benene opfører sig barnligt.
Man kan sagtens pege på nogen med en pistol, men vendingen --- peger en pistol på hende --- er grammatisk ukorrekt. Foreslår: retter en pistol mod hende.
Jeg ved ikke, om det er fordi du ikke helt har styr på det eller om det hører ind under hvad man nogen gange får skrevet, når det går hurtigt. (laver selv en del af den slags. når jeg arbejder med en tekst og får ikke altid fanget dem alle ;-))
Enkelte er måske fordi du leger med sproget?
Jeg synes, du skal prøve at gå teksten igennem med henblik på sprogforbedring.
Handlingen er udmærket ;-)
Vh. Pia H 11 år siden |
11 år siden
| Jeremy Dusk
Ingen vil tro det, men alle kender til detStor kunst er ikke at kimse af, og det her er stor kunst. Smuk og indsigtsfuld afslutning. 11 år siden |
11 år siden
 | Ina Duelund Andersen (Tiger-ina)
Ingen vil tro det, men alle kender til detHold kæft en flot tekst!
Min første tanke efter at have læst den.
jeg læste nogle kommentarer før teksten, men den formåede alligevel at overraske mig med sine smukke ord.
VH Ina 11 år siden |
11 år siden
| SortStøj
Ingen vil tro det, men alle kender til detJeg er vild med sproget. Den måde hvorpå undergangen bliver beskrevet er helt sublim. Man får malet nogle smukke billeder bag sine øjnelåg når man læser teksten. Godt skrevet!
Mvh
Sebastian 11 år siden |
11 år siden
 | Corina Judith Plougfelt (C.J.P)
Forfulgtjeg vil stare med at sige, jeg er missundelig på din udtryk form, den griber og holder læseren fast allerede ved første line. og slutning er så forfærdelig at man ikke kan lade vær med at elske den. du præstere også og satte en masse udbesvaret spørgsmål, som hvad sker der med hendes forældre og hvem er efter hende, men på en eller anden måde få du læseren til at acceptere at de spørgsmål forbliver ubesvaret og det er en kunst i sig selv. dog ville jeg nok lave et ordenlig afsnit eller sætte det i kunst skrift når du går fra jeg fortæller over til 3 persons fortæller. det ville gøre det lidt letter for læseren, og udelukke mulighed for forvirring men eller en rigtig rigtig god tekst hv C.J.P 11 år siden |
11 år siden
| frejasdixie
Ingen vil tro det, men alle kender til detDenne tekst er jeg helt vild med. Den er meget velskrevet og det hele flyder let.
Det tog også mig lidt tid at finde ud af hvad det handlede om, men jeg kan godt lide at du får drejet den til noget noget godt :-) Synes det er en rigtig sjov form der gør det hele rigtig spændende. Din slutning er helt perfekt og får det hele til at glide sammen som en konklusion. Din tekst fik mig til at tænke.. meget ... det synes jeg så fint at din slutning ligger op til.
Udover det er dine beskrivelser og dit sprog rigtig godt!
Kærligst Freja :-) 11 år siden |
11 år siden
| Lucienne Marcell
Ingen vil tro det, men alle kender til detKære Maja!
Hvor er det bare en smuk tekst! Jeg er ellevild med den!
Det går først op for mig et stykke henne i teksten, at den handler om verdens undergang - men det er ingen kritik overhovedet. Du lader i hvert fald mig som læser blive dybt optaget af teksten allerede fra fortællingens allerførste linie: "Den sorte himmel fremskød, mens stjernerne blinkede som billygter igennem natten" Jeg indlever mig lige med det samme, kender jo selv fornøjelsen af at betragte den smukke nattehimmel.
Jeg har aldrig overvejet den tanke at undergangen faktisk kan være en meget smuk ting, en begyndelse på noget nyt. Egentligt har jeg ikke tænkt så vanvittig meget på undergangen og det gør din titel så unik - for vi alle ved at den kommer, men vi snakker helst ikke for dybtgående om den. Så korrekt og meget velformuleret.
Ja, der er lavet film om dette som er kaotiske, deprimerende, angstprægede. Du gør undergangen til noget unikt, stilfærdigt og smukt! Som sagt, sådan har jeg aldrig tænkt den - men hvor jeg bare elsker og nyder, at opdage nye perspektiver til en sag, hvis synsvinkel man aldrig har overvejet. Så fascinerende og det skal du have et stort tak for!
Kærligst Fra Lucienne Marcell. 11 år siden |
11 år siden
| Mogens Sørensen (Mons1957)
Ingen vil tro det, men alle kender til detHej Maja, det var en anderledes poetisk skildring af verdens undergang, som der er skrevet så ofte om - det antyder du jo også i titlen - her bliver den pludselig gjort smuk og til en ny begyndelse. Det varer så lidt inden man opdager, at det er hvad teksten handler om. I første halvdel synes det mest at være om smukke himmelfænomener. De er så meget malende beskrevet. Som helhed bestemt en poetisk tekst.
VH Mons 11 år siden |
11 år siden
 | Anne Schultz Eriksen (Schultz)
ForfulgtDet her virker spændende!
Som forord til en roman så ville jeg helt klart være fanget! Jeg sidder tilbage med en del spørgsmål, og det er vel, det man skal, ikke?:-)
I starten og i slutningen hvor du skriver som jeg person, synes jeg virkelig, det er godt! Jeg får virkelig et indblik i personens tanker og følelser!
Dog bliver jeg lidt i tvivl senere, da du begynder at skrive om pigen. For er jeg personen også pigen? Det kunne jeg godt bruge en kort forklaring på, for ellers virker det lidt forvirrende:-)
Men som sagt, så synes jeg ellers, det vil virke godt som forord.
Håber du kunne bruge lidt af det?
Venlig hilsen
Anne 11 år siden |