Jeg stryger mine fingre hen over mine kinder, de er våde af tårer. Mine øjne er røde, men der falder ikke flere tårer ud af dem længere. Er det virkelig muligt, at man kommer til det punkt, hvor man ikke kan græde mere? For så er jeg kommet dertil nu.

Mit liv er vendt på hovedet. Jeg fortryder mine handlinger, men hvis jeg ikke havde oplevet dette, så ville jeg ikke kunne have lært konsekvenserne af ens handlinger virkelig er der. Man siger altid, at der er konsekvenser for alt, hvad man gør, men stadig, så kan man ikke undgå at lave de dårlige beslutninger. Så ja, jeg kan sidde her bagklog og alt og kun få det dårligere med mig selv.

Da jeg var lille, da plejede min mor at læse eventyr op for mig. I eventyret har du prinsen, og han er altid perfekt og god. Den onde person er der også altid, og han er nem at finde. Han har ofte et skar, så man ved, hvem han er. Så vokser du dog op, og du indser, at prinsen ikke længere er så perfekt og god, som du regnede med. Du indser også, at den onde person ikke har et skar, og han er ikke nem at finde. Han kan endda få dig til at grine, han er smuk, og han virker perfekt for dig, ligeså perfekt som prinsen.

Så hvem vælger du?

I mit tilfælde valgte jeg selvfølgelig den onde, og jeg fik mit hjerte knust.