1/3 2019.

Godmorgen. Dagbog igen! Den mørke klare himmel er fyldt md forår og forårsfornemmelser. En hvidglødende atomsol har illuderet eksploderende brintbombe hele den udslagne dag, og min stue var her i eftermiddag så strålende oplyst som i sin tid Hiroshima . Flaksende drømmebilleder huserede her til morgen, men man kan jo ikke drømme baglæns og på den måde huske lidt bedre hvad der egentlig foregik. Ensomhedens spøgelse fulgte mig et par skridt bagefter hele den udslagne,vandrende dag, og da han er en klog mand så må man jo lytte.
Men Jomfru Morfeus er jo også en dejlig dame når hun ellers er i humør og gør sig umage. Som i nat! Hun forklarede jeg til tider drak for meget kaffe og derfor kunne lugte problematisk. Jeg funderede for meget over ting jeg ikke havde en døjt forstand på. Skiftede sengetøj for sjældent. Glemte at sove for åbne vinduer, etc,etc ---Så til tider kunne hun blive sur og være mig utro.
Men ensomhedens spøgelse udlagde også mine forskellige unoder i det daglige. Hr Nilen må lægge sin type om! Han må lære sig at omgåes skagboerne på den måde der hører sig til her. Tale langsomt og gerne en smule drævende, men uden at overdrive. Ingen store armsving her! Livets store spørgsmål bør du i første omgang gå let henover. Fisk og penge og sidste nyt fra Sladreklitten er hvad der holder Jorden og Universet i bevægelse på disse kanter.
Han flåede violinen fra mig her under den morgenlige øvetime, og så meget indigneret ud. For en ordens skyld spillede han de sidste takter fra Djævletrillesonaten så pærelet som havde han været Paganini, men han var naturligvis ikke tilfreds. Dårlig intonation. For høj temperatur i min stue på grund af solindfald. For billige strenge på instrumentet. For dårlige hestehår på buen. Hårene på en violinbue bør være fra en Frederiksborger og ikke fra en gammel, tandløs krikke,haleklipset et gudsforladt sted i Udkantsdanmark.

Ensomhedes bleg spøgelse satte sig i sofaen og betragtede mig med øjne der virkede blinde. Han nikkede eftertænksom ved udsigten til en rask krig i Kashmir. Aktiekursernes gyngeture tog han med knusende ro. Vejrudsigten syntes ikke at bekymre ham. Violinspillet rystede han altså på hovedet af, al muciceren kræver en medspiller og en modspiller, og helst flere. Jeg kunne ikke stå der og fele violinsolo indtil underboen bankede på radiatoren. Den frembrydende sol og den klare himmel udgjorde en lurende fare, forklarede han. Den fristede Hr Nilen til at flygte for ensomheden ved hjælp af en rask tur ud i naturen, hvor ensomheden jo ikke ville blive mindre udpræget. Slet ikke midt i Ensomhedens Tempel på Saltmandens Mile hvor Herrens ord er som en røst i ørkenen og angstens hvide sand og støv hvirvler afsted med vinden. Han foreslog mig at ringe min gamle, ensomme Mor op, men der var ingen i den anden ende så det måtte vente.
Saltmandens Mile lå blændende smuk med sit kridthvide sandhav.Eller den lignede verden efter en klimatisk katastrofe, om man ville se det fra den side .Uendeligt strækker sig ørkenlandet. Hverken mennesker eller dyr er at se på denne livløse og hvileløse flade, og kun svage halvt tilsandede fodspor røber de nogensinde har været her. Min datter Sofie ville have været død af skræk forlængst om hun havde været med her. Jeg råbte op et par gange,for ligesom at få lidt selskab, og mærkede hvordan ordene fadede bort og blev opslugt af det bløde underlag, der jo næsten er så fint og indbydende som månestøv.Knap en knirken var at høre som jeg og mit spøgelse oksede os afsted mod den pæl der markerer milens højeste punkt på næsten fyrre meter over havet.
Himlen over stod så hård og blå man næsten blev bange, og de lyse ,tynde skyflager syntes at varsle noget truende. Men Skagen befandt sig et sted derude: Skorstene, antenner og vindmøller i det fjerne viste at verden stadig er værd at færdes i. Især for den der kan finde vejen til det yderste land. Vi kom tilbage til beboede egne men mødte ikke et menneske, bortset fra de blikindhyllede der alle som en var alene i kassen.
Vel hjemme igen satte vi os i den forårsoplyste stue og gjorde status for dagen. Spøgelset rystede på hovedet. Spejlede sig i hulspejlene i vindueskarmen, som jeg har opstillet for at få lidt mere lys i stuen, hvorved hans fjæs antog groteske former. Genskinnet fra sollyset i spejlene gjorde ham nærmest selvlysende og gennemsigtig, han måtte bevæge sig ind i de tilstødende ,mørke gemakker for at finde sig selv igen. Du gør ingen fremskridt Hr Nilen! Du fik ikke ekspedienten ovre i Spar til at le. Du nikkede ikke venligt til en tyvagtigt udseende rumæner,selv om han bor i samme opgang som du. Du kikkede ikke op mod Suzannes altan, hvor altandøren stod åben, i håb om en flygtig hilsen. Du rettede dig ikke op og så lige frem, men havde afgjort tendens til at tage mål af fliserne. Du kommer aldrig mere i seng med en kvinde med den opførsel.Husk du skal møde Janette ovre på Sjælland her midt i April. Hun er midt i fyrrene og har sikkert samme problem som dig. Også for hende frisker vårvinden. Og så for hende er forårsnatten magisk til det skræmmende, og så er det jo godt at have en at dele den med. Du mødte ingen naboer og genboer da du entrede op ad trappen og ind i dit sollyse apartement. Og med din indkøbspose til 209 kroner i hånden. Færdiglavet kartoffelsalat og fire færdiglavede frikadeller med rødkål bringer dig ikke videre min gode mand. Du kommer for let om tingene ,Nilen. Godnat.