At tabe kampen til depressionens hæslige ansigt , er det værste jeg til dato har været igennem i mit liv .
Det værste er disse op og ned ture , denne vekslen mellem fornuft og følelser , er ved at knække mig for alvor .
Det meste af dagen i går, kunne jeg tænke med fornuft på HAM uden vrede og tåre , og jeg kunne kontroler mine følelser , jeg kunne nå frem til en erkendelse af at dette var bedst for alle .
I dag er det en anden sag , i dag har følelserene magten over mig .
Det kom i nat , da jeg kom i min seng kunne mærke jeg var træt , kunne mærke jeg ville få noget søven , for hele min krop er udmattet .
Jeg kunne ikke få varmen , jeg rystede over det hele , og jeg mærkede det spændte i mit bryst , og mine tanker tog fart ,de bullerede der ud , ogg savnet efter HAM Voksede og voksede , blev bare større og større og kulminerede i tåre og jeg græd bare til kl var 4 i nat , før min krop gav op min hjerne lukkede ned og mit hjerte endnu en gang brast .
Jeg faldt i en urolig og drømme fyldt søvn .
da vækkede urede ringede kl, 6 følte jeg det som jeg ikke havde sovet.
Tanken om at skulle op og vække mine børn var næsten ikke til at overskuge , specielt min store søn .
Jeg er dybt bekymmeret for ham , han tager tabet af HAM så voldsomt , og føler mig magtesløs, selvom jeg har forståelse for den smerte og sorg han bære på , han føler sig så fortabt . ligeså fortabt som jeg .
Jeg prøver igen og igen at forklare at ingen af os ønsket dette skulle ske Men det var HAM og hans Sygdom , der ville dette .Og vi ikke bære nogel skyld .
Men for min søn , er det ingen trøst , for tabet af det menneske der forførste gang har givet han lysten til at kæmpe for det han drømmer om , er her ikke mere .
Denne håbløshed sendte mig på ned tur , med 180 i timen , og lige nu kæmper jeg for at finde fod fæste igen , for at komme afsted til min Læge .
Jeg må havde hjælp , ikke kun til mig , men til os alle sammen .
Det er den erkendelse der , splitter mig . For HAN skal ikke tage konsekvensen af sit valg , jeg kan næste misunde ham , tænk sig at kunne melde sig ud af samfundet ud af livet , vende ryggen til og bare gå .
Jeg ved ikke hvad HAN tænker Lige nu nej , men jeg ved HAN siger at "Livet starter igen nu ..."
Det er kun godt HANS liv er startede igen , for jeg ønsker kun ham det bedste .
Jeg Misunder HAM evnen til at kunne kvæle følelser på rekort tid og kan ikke lade vær at tænke på om HAN nogelsinde har haft følelser for mig for os ?!
Jeg kan ikke og mine børn kan ikke, på ingen tid slette ham af vores hukommelse , og slukke for den kærlighed , vi har til HAM.
Jeg skal til læge i dag , ved jeg bliver yderlig sygemeldt på bagrund, af det der skete hos vagt lægen forleden nat , ja på bagrund af det kaos jeg står midt i hvor jeg ikke kan finde ud af hvad er op eller ned .
Jeg ved jeg bryder sammen når jeg sider der nede , men det må jeg tage der fra.
En dag af gangen en time af gangen nogle gange et minut af gangen .

Rosen Q