Jeg sidder her med en knude i maven. Jeg er ked af det... Underligt, jeg kan ikke forstå det. Men det er nok det, der gør det vanskeligt at være til. Hvis man forsøger at forstå og rationalisere sine følelser.

Jeg har gennem noget tid skrevet sammen med en på mange måder dejlig mand. Han skrev i hvert fald nogle dejlige ting. Til tider var der knas på linien, hvis jeg ikke lige fik svaret hurtigt nok (han blev sur). Desuden bemærkede jeg efter noget tid med "du er sød" "det er du også" "du er dejligt" "det er du også", at jeg ligesom gerne ville videre og lære ham lidt bedre at kende. At få mere substans ind i samtalen, for han skrev så fuglene sang - men det var ikke specielt personligt. Han virkede til at kunne levere mere substans, men mine forsøg i den retning kastede ikke rigtig noget af sig. Det skal siges at vi har kommunikeret hovedsagelig via MSN, som jeg på ingen måde er vild med. Jeg måtte spørge meget direkte, hvorfor han foretrak det fremfor telefon, og der kom han ud af busken og sagde, at han ikke kunne engagere sig følelsesmæssigt før vi havde mødt hinanden. Han var dog MEGET engageret følelsesmæssigt på MSN og skrev ting, som jeg var helt sikker på, at han ikke havde en chance for at vide, kunne holde vand i virkeligheden. Der var både tale om elskov, børn og ægteskab. Jeg undrede mig, og han blev igen til tider lidt sur, hvis jeg virkede forbeholden overfor den form for snak - vi kendte og kender stadig ikke hinanden!!! Så hvor jeg foretrækker konkret snak, konkret udforskning af potentiale, gik det op for mig (eller er ved) at han foretrækker det på afstand. Desuden gik det op for mig, at blot fordi jeg har øvet mig i at sige hvad jeg føler, spørge ind før jeg konkluderer for meget, så får jeg ikke nødvendigvis et ærligt svar. Måske mere fordi det kan virke overvældende på nogen at skulle svare så direkte (mig) "har du lyst til at snakke i telefon" (han) "jamen helt sikkert" - og så taget han den ikke, når jeg ringer. Fortæller mig, da jeg ikke skrev en hel dag - og han heller ikke gjorde, at jeg havde mistet interessen og at jeg da bare kunne sige til ??!??? huh, jeg fattede ikke hans reaktion - eller overreaktion. Det værste var næsten, at han ikke ville snakke om det efterfølgende, men et par dage senere skrev "godmorgen søde, håber du får en dejlig dag, kys kys". Ak ja, så var jeg stået af.

Stået af ja, men alligevel beholdt jeg et ben i bussen...for jeg kunne jo bare have skrevet til ham - "det der er ikke lige mig, jeg fortår ikke hvad der foregår" Men nej, jeg venter tålmodigt på at vi kan få snakket om det og skriver "søde", når jeg ikke helt føler det længere. Nu har jeg så fået skrevet en mail til ham - for han svarer ikke på sms eller opkald - jeg bliver så forvirret. Som om jeg vil være helt sikker på, at når jeg siger farvel til ham, så kan han ikke komme og sige, at jeg gjorde noget galt. Tosset, men jeg er SÅ nem at manipulere på den måde. Det er jo interessant. Nu har jeg så fået skrevet en mail til ham om , at jeg kan tilbyde ham venskab (suk, sikken cliche, men jeg mener det), og jeg har en hul tom fornemmelse i maven og bliver ked af det, når jeg sletter ham fra msn og mail - for regner jo ikke med at høre fra ham mere. Og hvorfor tager jeg mig af det? Jeg følte helt ærligt, at han ikke ville/kunne kommunikere åbent - at han vendte mig ryggen som et lille barn, og konkluderede de underligste ting, hvis jeg ikke lige gjorde som han forventede (uden at fortælle mig om hans forventninger). Jeg undrer mig over, at jeg ikke bare vender ham ryggen... uden spekulationer.

Interessant - forbandet interessant, men lige nu ville jeg bare ønske at følelsen ikke var der...den der dunkle nagende følelse...suk. Den skal have plads plads plads.

Summa Summarum, så er jeg ikke interesseret i manden, har ikke følelser for ham... men hans ord vækkede en længsel i mig... efter kærlighed, tosomhed, familieliv osv. Jeps, så er det ude... og det er ok. På samme måde som det er uhensigtsmæssigt at købe ind når man er sulten, så er det uhensigtsmæssigt at vælge en mand, når man er følelsesmæssigt udsultet. Man kunne blive forledt af hurtige kulhydrater og usundt fedt :o). Så jeg vil fodre mig selv med alt, hvad jeg har brug for....