Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
10 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
15 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
3 måneder, 18 dage siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
De første år
Camilla Grub...
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
9 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
4 måneder siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
6 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Overgreb avler altså ikke...
Ansu Orheim ...
2 måneder siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
9 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Jeg var til otte-ugers-undersøgelse i dag.

Det er lidt pinligt, men det var faktisk første gang, jeg var ude af lejligheden helt alene med Lillemanden :3
Det gik godt. Vi gik også rundt i byen lidt bagefter. Eller jeg gjorde. Lillemanden lå og sov i barnevognen, som for en sjælden gangs skyld virkede.

Lægen siger, at jeg godt kan alt muligt nu. Løbe og dit og dat. Og jeg sidder bare med en fornemmelse af, at min livmoder ender i mine hænder, hvis jeg løber bare den mindste smule.
Jeg ender altid med at sidde tilbage som et stort spørgsmålstegn, eller i hvert fald med en fornemmelse af, at jeg ikke kan være sikker på, om lægen har hørt mig. Og sådan har jeg tit siddet. Ved alle mine læger. Og jeg har haft mange læger - jeg er flyttet meget. Suk.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal stole på, hvad hun siger.
Jeg begynder jo ikke at løbe, om så min livmoder sad oppe i halsen. Men kan jeg gå de lange ture, som jeg godt kunne tænke mig?
Hun sagde, at når jeg får tyngdefornemmelsen, så skal jeg bare knibe godt sammen. Så hun hørte mig da.
Tja... Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Det har jo været rigtig fint med min bækkenbund. Det er kun her den sidste uges tid, det er blevet mindre fint igen.
Hun sagde, at jeg skal øve mig i at holde knibet. Det troede jeg, jeg gjorde fint. Jeg må træne noget mere så. Jeg bliver bare øm af det. Og det glemte jeg selvfølgelig at spørge om. Det kan jeg gøre på mandag.

Lillemanden er skeptisk overfor slyngen. Han har sovet to gange i den.
Lasse fik lagt ham rigtig godt i den i dag. Altså hvor Lasse havde slyngen på. Men har var godt nok stadig skeptisk, ham Lillemanden. Men jeg tror/håber nu, det er et spørgsmål om tilvænning, for det kunne godt nok være lækkert, hvis det virkede.

Jeg synes, det er svært at nå at få noget at spise i løbet af dagen. Men jeg prøver.

Jeg er blevet inviteret med i en mødregruppe. Vi skal mødes første gang på fredag, altså om en uge. Jeg er nervøs. Mest for at komme ud med Lillemanden.

Vi har aftalt, at Lasse lægger nøglen til cykelkælderen i postkassen hver morgen, så jeg kan få barnevognen, og så vil jeg ud hver dag. Så jeg kan vænne mig til det. Jeg vil ned forbi der hvor det første møde bliver holdt en af dagene, så jeg kan sondere tærrenet, eventuelt finde ud af, hvor man kan stille barnevognen og sådan. Hun bor lige i nærheden, hende der holder det første gang. Det tager nok kun fire minutter at gå derned.

E var her i tirsdags. Det var rigtig hyggeligt! Hun kom halv seks og tog afsted ved ni-halv ti-tiden. Sådan bare nogle timer af gangen er fint.
Hun havde en bog med. Den, der hedder "Svøb dit barn". Jeg har læst den. Den er meget god. Den er også fortaler for slynger.
Og jeg ved ikke, hvorfor slynger ikke er mere udbredte. Man skulle jo få vidunder-børn ud af det.

Jeg spiste en kalv for første gang i tirsdags. Altså ikke en hel en, men sådan en af hakket kød, som i princippet er vendt i rasp, men blev vendt i hvedemel, fordi vi ikke havde rasp, og så stegt på panden.
Den smagte godt. Den havde ikke den der døde smag, som jeg har smagt i det okse- og svinekød, jeg har smagt på. Også nogle gange i kylling.
Min mor sagde, at hun også kan smage den. Det blev jeg glad for. Jeg har forsøgt at forklare det til Lasse, men han synes vist bare, jeg er skør og vegetar-skeptisk, men min mor kan altså også smage det! Hun mener, det er fordi dyrene bliver stressede inden de bliver slagtede, og at det giver smag i kødet. Jeg må prøve at undersøge det.
Hvis det er rigtigt, viser det bare endnu engang, hvor overlegent Lasses fars kød er. Den kalv, jeg smagte var ude fra Lasses far. Jeg er spændt på at smage oksekød en dag.
Men jeg vil nu stadig gerne leve overvejende vegetarisk. Måske fisk en gang om ugen, kød en gang om ugen og så resten af dagene vegetarisk. Og fisk til frokost i ny og næ. Ok, man skal have nogle fiskeolier og nogle B12-vitaminer, og jeg ved stadig ikke, hvorfor folk snakker om proteiner. Det er som om, det er det eneste, folk ved om kød. Suk... Jeg tror altså ikke, man mangler proteiner som vegetar... Nå, men min semi-vegetariske livsstil bliver nok ikke til noget.
I takt med at jeg er begyndt at spise lidt dyr, har Lasse genfundet sit kødelsker-jeg. Og vi elsker begge at lave mad. Hvis det nu kun var mig, der lavede mad, ville det være nemt at gennemtrumfe kødfri mad oftere, men sådan er det bare ikke. Han er jo ikke imod kødfri mad, han har trods alt boet sammen med mig og stort set kun lavet vegetarisk mad hvor vi har boet i næsten tre år.
Jow jow, det bliver spændende.

Jeg savner lidt at være vegetar.

Tænk, hvis man boede i et andet, mere vegetar-venligt land... Så behøvede man måske ikke være så bange for at præge sit barn.

Jeg kan overhovedet ikke forsvare ikke at være vegetar. Jeg kan knap nok forsvare at være vegetar. Jo, de ernæringsmæssige grunde, man er besværlig, man skal hele tiden forsvare sig, folk synes, man er mærkelig, og man må ikke præge sit barn, fordi vi bor i svineland, men sådan etisk kan jeg ikke forsvare det. Heller ikke selvom man spiser det ypperste indenfor dyrevelfærd. Jeg har meget svært ved det. Og jeg er allerede begyndt at benægte, hvad det er, jeg har gang i. Jeg forholder mig ikke til, hvad det er jeg spiser, når jeg spiser dem. Jeg er ligesom alle dem, jeg var så træt af, da min vegetar-idealisme var på sit højeste.
Jeg burde komme ud og slå nogle dyr ihjel, men jeg ved ikke, om jeg kan få mig selv til det. Åh gud, hvor er jeg dog hyklerisk. Det er jo til at kaste op over.
Lillemanden skal lære at forholde sig rigtigt til dyr. Forholde sig til, hvad det er, vi spiser, og at nogle dyr også kan være kæledyr, som ikke skal spises. Man får godt nok et fucked up forhold til dyr, når man ikke lige omgås med slagtedyr i sin barndom, synes jeg. Heldigvis har vi svigerfaren og hans dyr. Jaja. Det behøver han heldigvis ikke forholde sig til nu.
Gad vide, hvad en veganer-baby spiser. Modermælk er jo mælk fra et dyr, og modermælkserstatning er også mælk - bare fra et andet dyr. Men så gælder det vel, at moderen ikke bliver udnyttet på samme måde som en ko i en stald. Eller en bås. Det kommer vel an på, hvordan og hvorfor, man er veganer.
Ej, jeg gider ikke mere nu :P

Jeg glæder mig til at lave mad igen en dag. I dag satte jeg noget lasagne der var til overs i ovnen og skrællede nogle gulerødder. Og så har jeg bagt boller en enkelt gang. Det er, hvad det er blevet til, siden Lillemanden kom.

Hvor er det egentlig dejligt, at Lasse sørger for mad til os hver dag.

Jeg vil godt lave spinatsuppe engang. Men ikke mens jeg ammer, for den er stærk -.-*

Graarh, godnat!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Madvrøvl er publiceret 30/08-2012 22:53 af Lyra Mortensen (Køleskabsmagneter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.