At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
1 måned, 15 dage siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
11 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
9 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
15 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
2 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
1 måned, 11 dage siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
9 år siden
Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
9 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
9 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
8 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
7 år siden
Nu er det et godt stykke tid siden, jeg sidst har skrevet. Meget lang tid, faktisk. Alt har bare været sindssygt hektisk, hårdt og bare underligt for mig. Jeg har ikke været glad for at gå i skole. Overhovedet. Det er som om, skolen er for "hård" for mig. Ugh.

Jeg går ikke i 2.g på gymnasiet og drukner i afleveringer, bøger der skal læses, tekster der skal analyseres og så videre. Jeg går i ottende på en almindelig folkeskole, og jeg har pt. svært ved at oveskue bare en simpel matematikaflevering. Jeg sidder her i min dejlige seng og prøver at tage mig sammen. Jeg har altid haft problemer med matematik, og det er også fint nok, men denne gang er det bare anderledes. Det føles helt uoverskueligt for mig at have lektier for. Bare tanken om, at jeg skal hjem og lave matematik er helt forfærdelig - inde i mit eget hoved. Det irriterer mig umådeligt, for jeg ved, at det bare er klynk. Jeg klynker over lektier. LEKTIER!?

Måske er det ikke kun lektierne. Måske er det tanken om, at den jeg elsker, ikke elsker mig. Måske er det frygten om at fejle, der sidder i baghovedet og bremser mig. Måske er det bare alle de tanker omkring min vægt, min kost og mig selv, der ødelægger mig indefra. Fuck. Jeg elsker mit liv - ikke misforstå mig! Jeg har fantastiske, forstående og loyale venner, som jeg elsker overalt på jorden. Det er bare forholdet med mig selv, jeg skal arbejde på. Dybt seriøst arbejde, der ikke må slå fejl. Ikke igen.

I weekden skal jeg være sammen med min bedste ven. Jeg savner ham mere end ord kan beskrive. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg glæder mig til bare at se hans ansigt, til at kramme ham, til at se film og hygge med ham. Jeg glæder mig bare. Til det hele. Jeg mangler ham i mit liv, for alt det andet er noget værre rod. Jeg har ikke kontrol over mine tanker mere, og jeg prøver konstant at kontrollere mig selv i alt, jeg gør. Jeg prøver at kontrollere alt i mit liv. Som om det nogensinde kommer til at lykkes.

Jeg har forresten taget på - men denne gang er det gode kilo. Det er nemlig ren muskelmasse, som nemt kan ses. Jeg har fået tydelige benmuskler, min ryg er vildt flot - og muskuløs, hehe - og øverst på min mave, stikker musklerne ud. Jeg er ikke helt tilfreds med at være SÅ trænet, men det er for mit eget bedste. Jeg træner i fitness 2 gange om ugen, går til gymnastik 1 gang, svømmer 2 gange om ugen og træner ryg og mave hver dag derhjemme - undtagen de to dage, hvor jeg går i fitness.
Mine venner har lagt mærke til det - ikke så mærkeligt. I idræt fik jeg kommentarer som: "WAUW! Har du ikke tabt dig?" eller "Wow, din krop er sygt flot! Gid det var min!"

..... mens jeg - efter idræt - i omklædningsrummet prøver desperat at gemme især min mave og prøver at gå så rolige skridt som muligt, så ikke mine muskler "popper" op. Jeg elsker følelsen af at træne, men jeg hader at være totalt overmuskuløs. Jeg ER heller ikke vildt muskuløs, men jeg skal i hvert fald ikke træne mere end nu, ellers går det vist galt!

Wow.. jeg har faktisk skrevet ret meget nu, haha. Nu er klokken 19.01, og jeg har ikke fået lavet én eneste opgave i min aflevering. Men sådan går det jo, når der er tanker, der skal ud! Jeg eksploderer jo, hvis alt det her skulle blive i min hjerne!
Jeg skal lige love for, at vinteren endte hurtigt - sneen forsvandt da i en fart. Hvilket jeg er MEGET (!!!) glad for! Hvis der er sne, er det for farligt at cykle de steder, jeg skal cykle til og fra skole, så jeg savnede cykelturen. Men dog - hader at cykle 5 km op ad bakke hver morgen, selvom jeg får pokkers meget motion af det.

Jeg håber, I har det godt alle sammen! Jeg har det i al fald godt og er alt i alt tilfreds.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget HVAD SKER DER er publiceret 09/01-2013 19:16 af Isobel Petrova.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.