Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
10 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
16 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
2 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
8 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Anden bog started
JesperSB
4 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
10 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
10 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
16 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
15 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
11 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
6 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Så starter en ny dag. Og jeg har en masse at gøre, inden jeg tager på arbejde klokken halvfem. Jacob, sønnen, var i lørdags i fuld gang med at klargøre sin bil til syn, da han igen fik en splint i øjet. Jeg skriver igen, for det er ikke mere end tre uger siden han sidst prøvede det. Vi skal vist have en snak om sikkerhedsbriller. Han skal til øjenlæge herfra morgenstunden og da han ikke må køre bil efter at have været hos øjenlægen, har han ageret mig som chauffør, når han i dag skal til syn i en by 40 kilometer herfra. Så jeg skal prøve at køre sådan en \"Brian-bil\" - bare jeg så kan køre den, som han ønsker det. Ihvertfald bliver det da dejligt at få noget kvalitetstid sammen med ham, inden han snart flytter. Den stolte mor vil også lige fortælle, at han har fået arbejde i Silkeborg fra 1. oktober, som mekaniker på et bilværksted.

Jeg havde en lidt ubehagelig drøm i nat. Jeg drømte, at jeg var på tur med mine to nye parkievenner. Jeg blev holdt udenfor - de ville overhoved ikke have mere med mig at gøre og jeg græd og græd. Det var så ubehageligt og jeg vågnede op badet i sved. Noget jeg normalt aldrig gør. Jeg faldt i søvn igen og drømmen fortsatte. Den ene fortalte mig, at hun ikke ønskede mere kontakt med mig, fordi hun havde modtaget en meget hadefuld mail fra mig. Jeg bad om at se den og hun kom med en fax, som var håndskrevet - sendt fra en skole. Skriften var ikke min. Efte at have sammenlignet min skrift med den håndskrevne, måtte de give mig ret og så vågnede jeg igen ret chokeret over at drømme sådan, men jeg kan sagtens føre episoden tilbage til skoletiden, hvor jeg tit blev holdt udenfor. Det smerter bare så meget, at drømme sådan en drøm og jeg håber da, at de stadig vil have noget med mig at gøre. At det kun var en ond drøm.

I weekenden har jeg haft gang i de små hjerneceller. Jeg har skrevet en lejlighedsang til en 60 års fødseldag på bestilling. Det var meget sjovt at sætte en sang sammen udfra de oplysninger, jeg havde fået om fødselaren og sangen blev både god, sjov og sød - synes jeg selv. Jeg fik den mailet i aftes og nu venter jeg så på en tilbagemelding. Jeg er ret ny i at skrive sange, men det må åbentbart ligge nemt for mig at danne vers. Et talent, som jeg er godt tilfreds med. Nu ejer jeg så også en god bog - nemlig "Rimsmedens ordbog" fra Politiken.

Nå, nu har vi været hos øjenlægen og Jacob har fået klap for øjet. Snart kører vi igen, så jeg må hellere slutte. Kryds lige fingre for, at det går godt med syn af bilen.

Hyggehejsa fra en fartglad Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg drømte i nat er publiceret 22/09-2003 07:59 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.