Når alt ånder fred i stormvejr

Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
10 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
6 måneder, 8 dage siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
7 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
8 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
11 måneder, 21 dage siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
7 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
11 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
7 måneder, 7 dage siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
6 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
11 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
10 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
5 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Sikke et vejr!

Et par huse længere nede af vejen, er en palle isoleringsmateriale "eksploderet" og pladerne er fløjet ud over markerne - nogle er så langt væk som en kilometer. Nogen kommer til at stå op til noget af en oprydning.

Hestene klarede nytårsaften uden uventede problemer. Konkurrencehesten stresser op og væver - men heldigvis kun kortvarigt (og kun når der er mennesker på besøg, kan vi se på overvågningen). Han fik sig et skud magnesium - om det har virket aner jeg ikke, men hellere være på den sikre side. Opstalderponyen var umiddelbart mere cool - men havde dog spredt alt sit hø ud i hele boksen, da jeg ønskede dem godmorgen i morges. Nytårsaften er ikke for dyr. På facebook florerede en underskriftsindsamling, der ville forbyde fyrværkeri til private. Jeg er uenig. Så længe man tænker sig om både i forhold til sikkerhed og omgivelser, ser jeg ikke problemet.

Renoveringen af stueplanet skrider langsomt men sikkert fremad. Vi har selv designet vores trappen, Teak har skåret til og sat vangerne op. Det bliver en drøm af en lille stue. Trappen bliver SÅ fed. Alt er beregnet, skåret ud og overvejet nøje. Nervepirrende var det at løfte pindene op fra saven og sætte dem op mellem loft og gulv...og holde vejret mens vi testede om alle teorierne holdt stik. Det gjorde de, bortset fra en halv cm. Den halve cm blev lyn hurtigt fundet i form af en skæv væg. Ind med en lille bitte kile, og så kører det. Det bliver SÅ fedt. I stedet for at man kommer ind i en mørk gang, kommer man nu direkte ind i et stort, lyst køkken, med direkte adgang til stuen, hvor trappen er placeret, som leder ovenpå. Bag trappen er kontoret gemt væk, så der er mulighed for arbejdsro. Det bliver så skønt! Lige nu er kontoret, computerne komprimeret ind i vores tidligere soveværelse ovenpå, men den konsekvens, at vi pt sover i gæsteværelset, eftersom soveværelset pt - tja - mest af alt er et pulterkammer med skrivebord.

Skrivebordene ryger til salg når kontoret er færdigt. To lækre hæve-sænke borde, det ene i kirsebær. Udskiftes med en lang bordplade fra væg til væg i eg, som matcher trappen og gulvene. Hvidt på væggene, med plads til det personlige touch. Uha jeg glæder mig. Det bliver vores. Ingen har noget lignende, fordi vi selv har lavet planen, drømt drømmene og ført det hele ud i livet.

Teak er gået kold. Blæsevejret er hårdt, når man render rundt udenfor det meste af dagen. Jeg er rastløs over arbejde jeg er bagud med, tilbage fra sidste år. Der vanker sikkert reprimander på et eller andet tidspunkt, men jeg er bare ikke stærkere og jeg nægter at miste mig selv i processen. Intet job er det værd.

Jeg fik knækket koden til min opadgående vægt i slutningen af 2018 - og fik smidt 3-4 kg. Jeg har mega optur på. Det hele kunne lade sig gøre, ved blot at køre ekstra grøntsager indenbords, sørge for at have frugt på lager til hjemmearbejdsdagene og ellers komme ud og ride. Min nu 12 års konkurrencehest har aldrig gået bedre. Hans titel som springhest til trods, så lægger han sig let som ingenting ind i passage - en pigedrøm som jeg virkelig nyder med ham. Hans styrke og spring og naturlige lethed ved at sætte sig på bagparten er helt fantastisk. At mærke det kæmpe dyr arbejde koncentreret ved næsten ingen påvirkning - det er for vildt. Han er modnet efter flytningen, så vi samarbejder uden de hop og badutspring og frustreringer, som vi havde da vi var opstaldet. Han er virkelig blevet den fantastiske hest, jeg vidste han gemte på. Kammeraten er røget i tilridning. Han opfører sig til gengæld ikke helt fantastisk, simpelthen fordi han er nået at blive gammel og ikke har prøvet nok i sit liv. Jeg kunne ikke have gjort noget for at forberede ham bedre, selvfølgelig kunne man altid have prioriteret tiden anderledes, men så var der andet jeg ikke havde nået. Jeg har ikke fortrudt. Jeg er sikker på at der kommer en god dreng hjem igen og jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med ridningen. Jeg glæder mig til at uddanne og lære - ikke kun lære ham at blive fortrolig med mig, men i høj grad også sætte krav til mig selv og min ridning, som skal tilpasses Kammerat, som langt fra er lige så stor bullerbasse, som konkurrencehesten. Han er tværtimod nervøs, let skræmt og bakker af ved for meget pres - helt modsat den anden. Det bliver en udfordring. Jeg har tænkt mig at tage den, men jeg har i høj grad også tænkt mig, at gøre hvad jeg kan for at komme helskindet igennem udfordringen. Jeg har haft de brækkede knogler jeg skal, jeg har ikke brug for flere.

Vinden hiver i de høje popler. Til sommer fælder vi dem og måske andre af havens træer også. De er ikke passet er blevet for store. Vores sted bliver fantastisk. Jeg er vild med det, hver eneste dag. Jeg glæder mig til at mudderet er væk, og der er lavet en grusvej. Jeg glæder mig til og over hver eneste forbedring.

Jeg glæder mig over min nye elkedel, en julegave jeg fik. Den har lige kogt vand til en hurtig kop varm kakao.

Intet bedre end varm kakao med mælk og indre ro i stormvejr.

Rigtig godt nytår derude.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når alt ånder fred i stormvejr er publiceret 01/01-2019 20:49 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.