Har fundet ud af at jeg har en tendens til, hvis jeg får en idé om hvordan noget skal være, at klamre mig til den idé, uden egentlig at tænke på, at det måske kan blive ligeså godt, selvom det ikke udvikler sig præcist som jeg har tænkt mig... Og jamen det gælder alt muligt... (Spil(regler), opgaver, festlige arrangementer, etc.) Lige så snart resultatet også afhænger af andre end mig...
Derfor har jeg også altid hadet gruppearbejde...
En del drømme jeg har haft for et par år siden handlede (kan jeg nu se) også om emnet... Har tit drømt at jeg var på vej til fest, men pludselig opdager, at noget ikke er helt som jeg havde tænkt mig det (f.eks. at jeg ikke har fået de rigtige sko på) så jeg skynder mig hjem, og kan selvfølgelig ikke finde det jeg skal bruge, og jeg går og leder i timer, og ved egentlig godt, at jeg ikke kan nå at komme med, hvis ikke jeg går nu, men jeg giver mig ikke, det skal bare være som planlagt. Jeg bliver mere og mere stresset for hvert øjeblik der går, og er faktisk tudefærdig, men det nytter bare ikke noget hvis ikke det er som jeg vil... Jeg ved godt, at hvis jeg bare havde været ligeglad med de sko (eller hvad det nu måtte være) så havde jeg haft det rigtigt hyggeligt, og havde glemt alt om det nu alligevel, jeg havde ikke været udenfor fællesskabet, og jeg havde bare kunnet nyde nuet... Men som det er, er det for sent at ændre, og jeg ved at jeg ikke KUNNE gøre det anderledes selv hvis jeg fik chancen...
Panikken sidder stadig i mig, når jeg genoplever drømmen nu (selvom det er i hvert fald et år siden jeg sidst har drømt den) og derfor er det også stadig noget jeg bliver nødt til at arbejde med...
Giv slip, Michala! Det kan godt gå altsammen, selvom du ikke prøver at styre det (svært at tro på lige umiddelbart, jeg er jo... MIG :D hehe)
Det var da så et nyt område af mig selv jeg skulle arbejde med...

Jeg føler mig overbevist om, at der er nogen der hjælper mig med denne selvforståelsesproces... Tingene er så småt begyndt at falde på plads, ganske langsomt. Selvfølgelig arbejder jeg jo også med det, men meget af det går bare af sig selv.
Men det er ligesom også nødvendigt, for jeg har fået nogle nye ting at tænke på og tage mig af, som ikke rigtigt tillader det indre kaos jeg havde i mig tidligere... og som jeg stadig har noget af, men det er da i hvert fald blevet betydeligt mindre nu... føler jeg!

Michala

"Den veien du går
krever alt du kan gi
Aldri tvil på din drøm
Gjennom hele ditt liv!"
- Sissel Kyrkjebø