En lille hilsen fra mig. I denne tid er jeg ikke så meget på Fyldepennen – eller har computeren tændt i det hele taget. Der er så mange andre ting, som jeg også gerne vil have ordnet. Jeg er ved at vågne op med fornyet energi og så er det med at få den udnyttet til mange af de hængepartier, som jeg har rundt om i huset. Skuffer og skabe er så taknemmelige for rod – jeg mener – ingen kan se rodet i skuffen eller bag skabslågen. Jeg vil så gerne til bunds i meget at det, som er blevet forsømt, mens jeg fik bearbejdet mig gennem den uundgåelige krise, som jeg havnede i, da jeg endeligt erkendte, at jeg har Parkinson.

Nu har jeg det godt og den nye medicin begynder at virke efter hensigten. Dejligt – jeg skal bare passe at få søvn og motion nok og at tage min medicin samme tid. Jeg tager medicin klokken 6 – 14 og 22. Det er blevet lettere for mig, efter at jeg er begyndt at dosere mine piller til en uge ad gangen. Jeg behøver så ikke, at have fat i alle mine pakninger hver gang, at tiden er. Jeg kan også bedre sørge for, at jeg ikke løber tør for medicin. Hmm. I går var jeg på apoteket med recept – jeg ville ikke vente derinde, men bad dem sende medicinen ud til den nærliggende brugs. Alt var i skønneste orden og de lovede, at jeg kunne hente det i dag. Lang næse fik jeg, da jeg kom i Brugsen efter det – ingen medicin. En telefonisk henvendelse til apoteket viste, at de ikke havde haft præparatet hjemme, da budet kørte ud med medicinen, men det lige var kommet. De ville gerne køre det ud til brugsen, men det blev først lige inden lukketid. Det var træls, for jeg var gået en god times tid over tiden, så jeg hoppede i bilen og drønede atter en tur til storbyen.

Jeg havde ellers planer om, at jeg ville have været i haven i eftermiddag, men det må jeg så udsætte til i morgen. I stedet vil jeg gå i køkkenet og tilberede aftensmaden, som i aften er dejlig nem. Jeg lavede maden i går, men hverken mand eller barn kom hjem til spisetid – så jeg spiste i ensom majestæt og hastede så også ud af døren. Jeg var til personalemøde på arbejdet – det første efter at jeg er gået på fleks. Vi starter vore møder med en runde ”Siden sidst”, hvor vi får sagt det, som vi har på hjertet eller hvad der falder os ind og ingen kommenterer, hvad der bliver sagt her. Det er en god mulighed for at få luft. Jeg sagde, at jeg havde det rigtigt godt nu og var meget glad for mit nye job, efter at jeg havde fundet mine egne ben igen. Heldigvis var jeg hjemme igen allerede klokken 21, men jeg sad oppe og ventede på min mand, der kom hjem fra arbejde ved midnat. Han havde været en tur på Sydfyn, så det blev en lang arbejdsdag for ham.

Vaskekurvene er fulde – der er en del mere tøj at vaske efter al vor gåen i by i påsken, men en dag skinner solen atter og jeg kan se, hvilken farve bunden på min kurv har. Jeg må til at slutte - vi skal have installeret en ny printer med scanner og kopimaskine - så hvem ved - måske kommer der snart et billed ved min profil.

Det var, hvad jeg havde lyst at berette i dag – onsdag den 14. april 2004.

Jeg håber, at mine læsere har det godt og nyder det skønne vejr, som vi har.

Hyggehejsa fra en godt tilpas Nellemor.