Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
11 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
11 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
Lettet!!
Mille Larsen...
2 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
11 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
7 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 4 måneder siden
Så er det nu
Josephine Lø...
9 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
8 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
9 år siden
Min computer har været ved at gå dø – men ved hjælp af min rare computermand er den genoplivet og har fået fornyet kræfter, så nu går det hele som en leg igen. Desuden fik jeg lige dobbelt så mange ram, så nu er det en hel lise at sidde her igen.

Vi har fødselsdag i huset i dag. Fødselaren er gået op for at sove, så vi spiser senere i dag – nem mad – og Anne er taget til et arrangement i byen, så lige nu er der stille og roligt.

Ellers går dagene på bedste beskub. Jeg går herhjemme og ”tuller” rundt og befinder mig rigtigt godt med det. Jeg synes bare, at det er svært at få fornyet energien til at lave noget, men mon ikke der er lys forude. I formiddag cyklede jeg en lang tur på godt 20 kilometer, men vejret var jo også til det. Jeg snød fra vores cykeltur i aftes og der kunne jeg endda have kommet med hestevogn i stedet for at cykle. Nå pyt – så lavede jeg noget andet i stedet. Og det var…. Jo, jeg fladede ud på sofaen i stedet. Herlig beskæftigelse.

Jeg har lige talt i telefon med min søster fra Sjælland. Nu kommer de snart og besøger os igen. Vi er inviteret til 50 års fødselsdag i Ribe og så vil de gerne have logi hos os. Det er så dejligt og jeg glæder mig meget.

A pro pos telefon – Anne og jeg gav min mand en trådløs telefon i fødselsgave, så nu behøver vi ikke en gang rejse os fra sofaen, når telefonen ringer (det kræver motion på et andet tidspunkt) Desuden fik han en elektroniks regnmåler af os, men lige i disse dage kan jeg da godt spørge mig selv om, hvad han skal med den. Nåh, regnen kommer jo nok en gang. Det bliver spændende at kunne følge med i, hvor meget nedbør vi får i løbet af sommeren.

Til mig selv har jeg købt en liggestol. Sådan en klap sammen en´ i træ med stof. Dejligt at ligge og slappe af i – uha, I kan rigtig læse, hvor doven jeg er blevet, men det er bare skønt at kunne få samlet fornyede kræfter. Jeg får da også lidt til side og symaskinen har skam også snurret. Jeg har fået en utrolig lækker fleecetrøje ud af stof og tråd, parat til at blive taget i brug på kølige sommeraftener. Jeg har flere sy-projekter i støbeskeen.

Jamen, det var så et lille pip fra mig. Nu vil jeg gå i køkkenet og tilberede en lille fødselsdagsmiddag.

Pas godt på jer selv derude i samfundet.

Hyggehejsa og knus fra Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dovenskab i lange baner. er publiceret 03/06-2004 19:25 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.