Jeg er træt men fuldstændigt afslappet og afstresset. Det er simpelt hen den bedste kur mod stress at køre en tur over til Vadehavets perle. Den lille ø Mandø, hvor det er en ro og fred og hvor man er sat sådan cirka 50 år tilbage i tiden. Næsten ingen biler, næsten ingen støj, men en masse frisk havluft. Åh, hvor var det herligt. Vi kørte derover ved 10-tiden i formiddags og er næsten lige kommet hjem. Og - ja, jeg føler det, som om vi har søndag aften og at jeg bare har slappet af hele weekenden. Så er det rart at vide, at vi "kun" har lørdag aften og at der er en dejlig lang søndag i morgen.

Vi var på Mandø og arbejde. Min gemal havde travlt med køkkenet, som han sætter op - i dag skulle han save hul i bordpladen til vask og komfur. Det kom til at passe....

Og hvad skulle jeg så lige lave. Jo, jeg begyndte at luge for græs og ukrudt omkring indgangen. Desuden i det lille stauderbed, som er ved siden af. Et par rosenbuske, der næsten "druknede" i græs. Dem fik jeg befriet og det var - om man så kan kalde det - akupuntur til fingrene. Det var bare så dejligt at ligge der på knæ og rykke græs op. Lige midt i solen og tænke på ingenting. Bare være i nuet og høre mændenes småsnakken inde fra huset uden at lytte efter, hvad de siger. Opleve intensiteten ved mågernes skrig, Mandø-bussen, der kører forbi med vognen fuld af forventningsfulde en-dags turister.
Sætte sig op på terrassen og få en kop kaffe og sidst på eftermiddagen lægge sig i solen med en god bog og få en lille lur, inden manden kalder, fordi det er på tide at tage hjem.

Låningsvejen var dækket af vand, da vi skulle hjemad, men da det var faldende vand kørte vi ud i det. Det er absolut ikke anbefalesværdigt, hvis man ikke kender forholdene utroligt godt. Det er heller ikke godt for bilen. Jeg må da indrømme, at jeg kunne ikke lide det og var glad, da vi nåede over - men min mand har jo kørt over havet hundredevis af gange. Han er opvokset på øen og kender forholdene som sin egen bukselomme. Så jeg kunne være hel tryg. Jeg har stor respekt for vandet og de få gange, hvor jeg selv er kørt til Mandø, har jeg spurgt ham utallige gange om det nu er sikkert, at jeg kan nå både over og hjem igen, uden at vandet kommer. Jeg vil nødig overraskes af vandet, mens jeg kører der på havbunden.

Nu er der mad, så jeg smutter.

I må have en fortsat god og dejlig weekend.

Hyggehejsa fra en afslappet nellemor.