Hilsen fra den rødhårede.

Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
10 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
10 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
13 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
6 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
8 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
10 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
13 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
I dag er jeg så absolut ikke den morgenduelige, der bare er fuld af energi. I dag har jeg mest lyst til at gå i min seng igen og trække dynen langt op over hovedet. Energien er fløjet langt væk - men jeg skal komme efter den, skal jeg. Bare ikke lige nu, hvor jeg skal kæmpe med mig selv for at komme i gang. Jeg er træt, udkørt og i rigtigt bob bob humør. Jeg håber, at det lysner op af dagen. Det tror jeg, at det gør.

Jo, jeg må tænke på mit forestående besøg hos frisøren. Jeg har bestilt tid til at få striber i mit hår, men nej..., det er ikke nok. Jeg vil have ny hårfarve. Jeg vil være RØDHÅRET - i rødlig, mahognibrun nuance. Jeg har haft denne hårfarve før, så jeg er klar over, at farven klæder mig. Det vil jeg glæde mig til.

Da jeg endnu lå i min seng, tænkte jeg på alle de smøger, som jeg efterhånden ryger. De to små væsner på mine skuldre kæmper ihærdigt mod hinanden. Den ene vil holde op og den anden vil fortsætte og er endda villig til at sætte forbruget op. Det kan sommetider gå højt for sig deromme bag nakken på mig og jeg har af og til lyst til, at jage dem ad H. til. Nej, det vil de ikke, men kunne de så ikke bare sætte sig stille og rolig ned og forhandle sig frem til, hvad der er tåleligt. Det er vel mig, det gælder.

Nu er jeg ved at være vågen. Jeg vil daffe ud i køkkenet og tage mig en lækker portion A38 med müsli på og derefter vil jeg gå i badet og vaske mit blege, gulerodsfarvede hår endnu en gang, inden det får sit nye farve.

Jeg bliver RØDHÅRET og så skal de to små på skulderene bare komme an. Med det rødhåret kommer mit temperament også frem igen - tror jeg. Eller gør det? Vi får se.

Jeg vil ønske jer en god dag. Jeg tror alligevel, at min dag bliver god. Jeg kan slet ikke lade være med ikke at komme i bedre humør, når jeg tænker på, at Wildrose i går blev mormor til en lille dreng. Tillykke Karen. Det er så stort, når der kommer en lille ny i familien.

Hyggehejsa fra en snart rødhåret Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hilsen fra den rødhårede. er publiceret 17/08-2004 06:47 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.