11. december – dagens låge åbnede ind til regnvejr og grå himmel. Et vejr , der passer til en vis herre, som bekendt har fødselsdag to gange om året. En dag med museumsvejr blev der sagt i radioen i morges, da jeg kørte til Esbjerg. Jeg havde en tid hos min neurolog klokken 9.30 og alt gik over forventning. Jeg blev sat lidt op i min morgenmedicin, ellers uændret til vi ses igen om tre måneder. Jeg fik tilbuddet om, at komme i ambulatoriet samme dag, som andre parkinsonpatienter, men så ville jeg komme til at gå hos forskellige neurologer og det kan jeg ikke se formålet med. Jeg kan heldigvis også blive hos ham her som hidtil og det vil jeg helst, for nu kender vi hinandens sprog og forstår, hvad vi siger og han svarer på mine spørgsmål.

Bagefter gik jeg strøgtur og fik købt lidt gaver og jeg kørte i Bilka og fik brugt endnu flere penge. Den barnlige sjæl kom op i mig, da jeg så et vinterlandskab med kirke, bondegård og to huse – alt sammen med lyskæde og dertil fire nisser og tre juletræer og snetæppe. Det måtte jeg simpelthen eje og nu står det så flot og lyser i stuen. Oh ve, oh ve.

Jeg nåede lige hjem og fik en kop kaffe, inden jeg tog på arbejde. Vi har fået en dement dame på aflastning. Det giver problemer om aftenen, for hun bliver så forvirret og kan ikke finde ud af, hvor hun er. Jeg forstår hende godt, for det må være svært at blive rykket op fra sin base og sit trygge hjem, men hun kan ikke klare sig hjemme mere. Jeg tog mig meget af hende og så måtte kollegaen tage sig af de andre beboere. På den måde skabte vi nogenlunde ro.

Det blev en dag, hvor jeg næsten ikke var hjemme. Jeg skal i gang med at skrive ønskeseddel til vore børn, så jeg smutter ligeså stille igen.

Hej med jer.

Hyggehejsa fra en barnlig Nellemor.