engang sagde en meget berømt digter: Hvad der er dødt er dødt, og ingen klokker kan vække det til live igen. Dette må jo siges at være rigtigt. Jeg har i længere tid gået og døjet over mit ikke slående hjerte. Ikke i den fysiske forstand, tror mig, det tikker skam endnu. men det er mere hjertet som den del der føler, i en. Man taler ofte om hjertet. Men på mange måder. Vi har det fysiske hjerte, der består af fire klapper og hvor to hoved pulsåre fører blod fra og til. Hjertet er centralt for at vi skal kunne fungere, da det sørger for at pumpe blod og i det hele taget stoffer rundt i kroppen.
Så er der det andet slags hjerte. Det hjerte der føler. Dette hjerte har ikke noget fysisk aspekt men mere end psykisk og mere tja kan man sige åndelig mening og betydning? Anyway, Ordet hjerte som værende synonym for ens følelsesmæssige tilstand, kommer vel fordi at man som bekendt øger sin hjerterytme under stærke følelser, som foreksempel forelskelse, stress vrede panik, den slags.
Men mit hjerte, i den metafysiske, følelsesmæssige forstand, er åbenbart stoppet. Jeg... Jeg troede engang jeg var forelsket, eller nej det ville være dumt at påstå. Jeg Vidste jo godt jeg ikke var forelsket, for mig var det vel bare... en bekræftelse, en frygt for at lade en chance gå ubenyttet hen... Men nu er det dødt. Problemet lige nu er så at jeg ikke er sikker på at jeg ikke er forelsket. Havde jeg vidst med mig selv: "Jakob det her går ikke" så havde det nok været nemmere for mig at give slip. Men jeg er bare så usikker på mig selv. Det synes hele min tilværelse for tiden at være præget af. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at lade hende gå. Jeg kan virkelig godt lide hende. Jeg mener, hun er sød rar kærlig og forstående, men gnisten er der bare ikke. Sammenlignet med mine tidligere kærester er hun en af dem der har ramt bedst med hensyn til at passe sammen med mig. Så hvorfor kan jeg ikke elske hende? Det gør jeg vel også? eller hvad?

Suk, så mange spørgmål... Lad os tage fat.
Jakob elsker du din kæreste?
Det ved jeg ikke
Nå godt så, hvad føler du når du er sammen med hende?
Fortvivlelse over jeg ikke føler jeg værdsætter hende nok.
Hvad har du lyst til at sige til hende?
Fortælle hende hvordan jeg har det, fortælle hende hvorfor jeg ikke kan være glad.
Hvorfor kan du ikke det?
Fordi jeg simpelthen er for ung til at elske.
Er du for umoden til at elske?
Det var en frase jeg yndede at bruge ved en af mine tidligere kærester, men jeg er lidt i tvivl. Jeg elsker virkelig hendes person, men, ja her kommer nørdknuseren over dem alle: Mere som en ven...
Måske kender jeg ikke migselv godt nok til at vide hvad jeg vil have, men det irreterer mig bare. jeg ved at jeg bliver ked af det idet vi slår op, og jeg ved at jeg ikke kan fortsætte det her. Men så igen, hvorfor bekymre sig? Tingene går ad helvede til... Hun slår jo nok op. Hun synes afvisende for tiden. Ja det kan være hendes periode, men jeg forudser det værste. Skulle jeg tage initiativet?

Skal jeg vise mig som manden jeg er og fortælle hende det hele? Og hvornår? Jeg startede det her, Jeg slutter det? Er det sådan det er ment til at være?

Årh for satan. Hvorfor spille mere komedie? Jeg ved hvad der må gøres jeg har bare ikke modet til at gøre det. Jeg er bange for at fortryde... Som sædvanlig...

Tid til at tage et standpunkt og sige til sig selv de berømte ord: "It is the right thing to do!" Men er det nu også det?

Doh det fører ikke til noget det her.
Jeg fokuserer på at hjælpe en af mine veninder i stedet...

Jakob s. Arndal.