Jeg er ikke ked af det , jeg græder ikke længer , jeg har brugt hele weekenden på at fælde tåre over min fortvivelse , over ikke at havde hørt Fra D . som han skrev han ville .sad hel søndag aften , og ventede på der bare kom lidt fra ham ..men nej ..kun en larmende tavshed , der skar dybt i mit hjerte
jeg Har ikke sovet i nat har bare ladet tåren få frit løb . Og da jeg i morges stod op med røde øjne , var min smerte og mine tåre blevet til vrede og Hårde ord .
Holdt det hele tilbage mens jeg som i trance fik mine børn sendt afsted . men da lyden fra døren der lukkede sig rungede gennem hele min sjæl , fik det hele frit løb og jeg stod i 1½ time under bruseren og bare græd .
Jeg skældte ud på mig selv over jeg har ladet det ske , men JA jeg lod det ske , og mens det stod på var det så smukt og så dejlig , og det kan ingen tage fra mig .
Jeg har her i formidag skrevet adskelige breve til D.her er bare et af dem .

Uanset hvad grunden er til din tavshed , skal du vide at du har såret mig inderlig dybt , din mangel på respekt over for mig og den jeg er ,gør så ondt .
Jeg lod dig komme ind i mit hjerte , jeg lod dig røre det og jeg gav dig min sjæl , og ja jeg valgte det selv det ved jeg .
Jeg troede på du havde hjertet det rette sted , jeg trode på du var oprigtig og du var ærlig , ud fra de ting du har fortalt om dig selv og din søn og dit liv om dine drømme .
og jeg trode på dine ord om jeg havde rørt noget i dig , om at du havde følelser for mig . Og min inturition , har svigtet mig , eller så er du uendlig dygtig til at finde en maske jeg ikke kan trænge igennem .
Kun en gang før i mit liv har jeg følt det , som jeg har følt over for dig, og det fortalte jeg dig , fordi jeg tror på ærlighed og oprigtighed er det man kommer længst med.
D. Du har taget mit hjerte , og du har givet det liv , men du har også taget det og du har knust det .
Knust det med din tavshed og med din mangel på mod til at være ærlig .
uanset hvad grunden er til din tavshed,så ville du hvis jeg bare havde en lille smule betydning for dig , havde kontaktet mig .
Men jeg tog åbenbart grulig fejl, af vores mange timers snak på msn , af vores smser , vores møde og de smukke blomster du gav mig .
Jeg har lært at det smukkeste man kan her i livet , er at tilgive , og jeg tilgiver dig for at havde knust mit hjerte og jeg tilgiver dig for at havde såret min sjæl .
Og jeg vil altid bære på et dejlig minde om dig dybt i mig .
og jeg vil ønske for dig du finder modet til at være ærlig og oprigtig , til at ture tage springet der ud hvor du ikke ved hvor du lander .
Jeg ved du har gjort det i mange andre hensener i dit liv , men tør du også springe ud i kærligheden og den uvished den bringer ?
Åbenbaret ikke for en forelskelse skræmte dig fra vid og sans , før du overhoved til lod dig selv at mærke den.


RosenQ