Ja, MAC, tæppet forsvandt under mig mandag aften…
Havde ellers haft gang i flere ting; plantet om og vasket min cykel, altså raceren !
Ja, jeg havde i søndags tanker om at få den ud at køre, for første gang i TO ET HALVT ÅR !! Selv Tøserunden rumsterede i hovedet, tro det eller la' vær'…

Så var der lige sorggruppen mandag aften…
Havde min dagbog med, som jeg osse nåede at få skrevet mandag eftermiddag, og læste den op…
Det var så drømmen om Jacob, snakken om ham og at jeg stadig ikke aner, hvem han er, hvordan han ser ud osv. osv……
Kan bare ikke ha' tanken at jeg ikke aner om jeg har stået overfor ham, møder ham uden at vide det er HAM !
Pludselig sagde L "jeg tror godt du ka' aflive kørestolen" !!!
Bang !
Så tudede jeg – ku' åbenbart slet ikke ha' den tanke, - ka' ikke forklare hvad den gjorde, hvorfor den virkede så voldsomt…
Bagefter tanken om at han har sit kørekort i behold og måske kører videre – politiet sagde jo, han ville få det igen hvis han blev "frisk nok" til at køre………
L. sagde så at han jo havde haft det hele tiden, det havde aldrig været inddraget… ved ikke lige hvordan det har fungeret, men faktum er at idioten ka' køre videre, hvis han kan……
(Idiot, et for hårdt ord ??)

Var selvfølgelig på cykel, græd hele vejen hjem og tog telefonen med det samme og ringede til kæresten…
Dvs. jeg fik vist ikke sagt ret meget, græd bare voldsomt… T fik – tog? – røret og kæresten havde bare sagt at han kørte af sted…
Langt væk husker jeg pigerne sad og græd hos mig, at han kom og fik lagt mig i seng, fik pigerne i seng…
Det er meget længe siden jeg har grædt så voldsomt og så længe, nok mer' end en time ?
Kæresten sov her, fik pigerne i skole og kørte på arbejde… Jeg sov bare hele dagen, orkede intet…
Svarede ikke telefonen der ringede en del gange, dvs,. talte meget kort med min mor, og det var hende der ringede igen og igen, men den fik ringe…
Kæresten kom efter arbejde, havde købt ind og fyldt i køleskabet, tusind tak !!, kørte efter pizza (tøserne var ude og spille) og jeg vågnede lidt op…

Har sovet hele natten, men med underlige forvirrede og forstyrrende drømme… Er stadig bare flad og langt nede… fik da givet dem madpakker med i morges, fik givet dem farvelkrammere, men talte stort set ikke ord…
og har siden bare siddet og hængt…
skrevet lidt her, lagt lidt tøj sammen, men slet ikke alt det jeg havde regnet med at skulle i dag… det jeg regnede med i søndags jeg sku' ha' gjort i ugens løb…

Ja som kæresten sagde, "tæppet blev trukket godt og grundigt væk under dig…"

Ja, det ka' jeg kun sige ja til… Ved ikke MAC, om det er til at få hoved og hale på det her… men det har jeg heller ikke på noget lige nu………………