Så skete det, det var det, jeg er færdig, det er overstået, forbi, finito, slut, færdigt....
Jeg er uddannet!! :-)

Klarede at fremlægge mit forsvar igår, til trods for mega monster eksamensangst.. Men sjovt og uforventet nok hjalp den pille jeg havde fået faktisk...
Jeg vågnede så selvfølgelig en time før jeg egentlig skulle op - med kæmpe mega migræne.... Det er min velsignelse...
SÅ jeg lå og vendte og drejede mig for at prøve at sove lidt så den elendige migræne kunne forsvinde... Men lige lidt hjalp det.
Til sidst stod jeg op og slæbte mig ind i stuen og smed mig i sofaen..
Jeg var godt nok heller ikke kommet i seng til den tid jeg havde planlagt. Skulle jo liiiiiige se Lost... :-)

Da kæresten stod op en time senere lå jeg stadig i sofaen. Migrænens gode ven er nemlig kvalme, og jeg følte at bare jeg bevægede mig skulle jeg kaste op. Men til eksamen skulle jeg, om jeg så skulle kaste op på vejen...
Jeg kom dog lidt smågroggy afsted og havde heldigvis pakket mine ting aftenen før...
Nåede også frem til skolen en times tid før jeg skulle op - som den første...
Jeg brugte så noget af tiden på lige at rende det igennem for et tomt klasselokale.. Selv om jeg kunne hele forsvaret udenad, havde jeg alligevel lavet mig nogle quecards som jeg kunne støtte mig til hvis jeg gik i stå... Det er altså ikke ret nemt at skulle snakke i 15-20 minutter og når jeg havde øvet det derhjemme varede det højst 14...
Lærer og censor kom og jeg gik i gang. FIk også flettet nogen sjove kommentarer ind i foredraget og fik dem til at trække på smilebåndet. Det gik faktisk godt, er overrasket over hvor rolig jeg var. Havde også gået mig en tur udenfor lige inden eksamen...
Jeg talte næsten så længe at jeg overskred tiden og har på et kursus hørt at man aldrig må slutte med "det var det", "jeg har ikke mere", "slut" eller lignende. Men at det skal lyde som om jeg kunne tale meget længere tid. Jeg sluttede da også med at spørge om de havde nogen spørgsmål til det jeg havde fortalt om. Og det havde de sørme..
Bagefter diskuterede vi min opgave.
Da jeg sad udenfor lokalet og ventede på min dom, havde jeg faktisk en fornemmelse af at det var gået rigtig godt (hvilket plejer at være et dårligt tegn - har jeg en dårlig fornemmelse får jeg en god karakter...?) men da de endelig kaldte mig ind og gav mig min karakter følte jeg mig bare så lettet.
De gav mig en masse ros for både rapport og fremlæggelse. Jeg havde virket meget velforberedt...
Det er bare så dejligt!!!
Det eneste der tog glæden lidt fra mig var så få der egentlig skrev og spurgte hvordan det var gået. Men dem der skrev må vel betegnes som dem der vidste det ville betyde noget for mig... Man bliver jo så glad når man ved at folk har tænkt på en og husket ens eksamensdato... :-)